Gravmonumenterne I Sorø Kirke

64 Reft af Regimentet, | Fulgte ikkun Anføreren levende fra Campagnen, i Begges Æreminde for- tiener Laurbær-Krandfe. | Ved den Haand, fom iblant Fremmede har æret fin Nation, j Skal nu Fædrenelandet felv forfvares. | Norge! du har feet vor Heltes Vugge, | Du feer ham atter med Brigadiers Rang at anføre et Regmt: til Heft. ' Til Tegn paa Fortienefter blev hand 1710 General-Major af Cavalleriet. ! Krigen med Sverrig kroner med Ære de fidfte Aar af hans tro Tienefte,- | Fiendens Bortgang af Norge 1716 fluttede famme. | Han anføger om Rolighed, og Ære geleyder den | Med General-Lieutenants Caracteer af Cavalleriet. | Tvende Ægte-For- eninger bær Vidne om en kiærlig Mand og øm Fader. Den førfte 1681 med Frøken Elfe Scheel, | Datter af Hr. Albrecht Scheel til Katholm & Anna Ramel. | Den anden 1684 med Frøken Margrethe Sophie Ramel, | Datter af Hr. Ove Ramel og Mette Rofenkrands. | Velfignet med mange Børn og mæt af Dage | Aflagde han dette Jordifke 1740 paa Christi- | Himmel- farts Dag. Den ubetrukne Kiste er forarbejdet af Egetræ og Indskriftstavlen omgivet med en af Bly støbt Ramme, der foroven indeholder en Fremstilling af Sejerens Gudinde, forneden af Døden med Timeglas og Le. 5. Fru Anna Kirstine Stokflet. 1730. Udi denne liigkiste er giemt og nedlagt et Guds barns Jordifhe levninger og dens, Som himlenes himle iche Kand begribe. ! Den nadige Guds, | 1 livet Hans Tempel og Boelig, Dend Høy Edle og Velbaarne Frue, | Sl. Frue Anna Kirstine Stokflet, | Hvis liv Var i og med Gud, Hvis død er en ævig Værelfe hos Herren. | Som et lys gick hun ind i Verden og Aa 1690 d. 11 lanuar udi de mørchifte dage | udi Bragnes førft faae dette Verdens fattige lys,- | Som et lys fhinnede Hun i denne Verdens Mørche indtil Gud endlig fatte Hende ævig for fit an- fict; I Som Soelen, der er opgangen i fin Hærlighed, | Som et lys var Hun i Guds Huus, fom et lys i fit eget Huus,- | difmerer umiftelig for en brav Herre og Husbonde, umiftelig for fmaa umyndige børn. | Denne fin mageløfe, umistelige og i Døden Høyst-fafnede Huns-Frue : Hendis afhe velfigner og med denne Gravfhrift beærer | Hendis høyst elfhelige Herre og Huus-bonde Dend Høy Edle og velbaarne Herre, | Hr. Ove Ramel Sehested, | Herre til Holby og Kongl. Mayts: til Danmarck og Norge beftalter Obriste Lieutenant ved Cavalleriet. | O. 'ægtefkab, om der var noget livfaligt ægtefkab i verden, da imellem dette Høye par en ægte Kierlighed. | 0! fhilsmife (dit Nafn allenne er forfhræckelig) om det /?J nogen tid Har været Haar og fmerte- fuld, i Da denne Gang Haarder end dend bittre, døds Haarde fmertte og pine. | lo kierligere Egtefkab, lo kortere, -det Kierlighedsbaand, | Som Gud knyttede i Norge d. 18 Decemb. 1717, behagede famme Gud at opløfe i Danmarck paa Borreby | d. 14 Aug: A" 1740. | Et ægtefkab, der Ikun var fom en Dag og en Shilsmife, der allerede Har været som 1000 Aar. | En dyre- bar Moders urandfagelige henfart begræder de, fom icke endnu ved, Hvorfor de græder, de umyndige børn. | la det barn, fom førft fich livet, da moderen døde, begræder fin egen ingang i verden og fin moders udgang, \ faalenge fom det i verden fhal leve. \ En velfigned moder til 7 børn, af hvilche de trende, fom forhen været indgangen til Glæden, Hun nu er kommen til, og de 4= med en Høybedrøved Fader efterlever. | allersidst føde Hun fit /?/ Fruct til livet, men gav fit liv til bytte i Døden, -Hun fødde, Hun døde, og tilige igienfødde fig til det ævige liv. I Som en fructfomelig moder gich hun med fin Huufbonde ud fra ft fæderneland, for at begrave de Sl. afdøde | i Danmarck, for at faae og arve nogle lordifhe Levninger. Hun faae tillige fine forfædris Grav og fant større behag at Hvile i Deris Sovekammer | end boe paa de lordifhe Herre-fæder. Hun arvede fom Guds arving dend ævige og uforvisnelige arvedeel;|