Papiralderen

4 mere end Pund for Individet. Naturligviis ere disse Tai Gjennemsnitstal, og Forbruget kan baade stille sig høiere og lavere for de enkelte Lande; for Danmark vil det omtrent ud- gjøre 7 Pund for Individet. I England, der er det Land, hvor det normale Papirforbrug er størst, er det omtrent lP/4 I’d. for Individet — derefter kommer først den amerikanske Union med omtrent lOVs Pund — medens det Land, der har det mindste Forbrug, er Tyrkiet, hvor den kun udgjør Vs Pund for Individet. Det er ganske interessant at see, hvor mange andre store Tal disse 1800 Millioner Pund Papir kunne sætte i Bevægelse. Til deres Forfærdigelse arbeidede der i 1876 ikke mindre end 3960 Fabrikker med 2780 Papirmaskiner og 1807 Bøtter, som til deres Drift udfordrede en Capital af 68 Mill. Kroner. Den menneskelige Kraft, som Papirfabrikationen sætter i Bevægelse, er heller ikke ringe: 90,000 mandlige og 180,000 kvindelige Arbeidere beskæftiges i Fabrikkerne, og omtr. 100,000 Menne- sker arbeide udenfor dem med Tilberedningen af Raamalerialerne. Arbeidslønnen ved Fabrikationen anslaacs til 147 Mill. Kroner. Raamaterialernes Værdi til 235 Mill. Kr., Kullene til 59 Mill. Kr., Kemikalier, Told, Afgifter o. s. v. til 147 Mill. Kr., medens de 1800 Mill. Pund Papir anslaaes til en Værdi af 654 Mill. Kr. Efter saaledes at have seet, med hvor stor Grund vi kunne tale om en »Papiralder«, skulle vi derefter undersøge Tilblivelsen af dette »Grundstof« lidt nærmere. Det er ikke værd at for- dybe sig i lange Undersøgelser om dets Forgængere og Fortid; vi holde os til Nutiden og dets Betydning i denne. Det er os derfor tilstrækkeligt at vide, at Ægypterne i Oldtiden tilberedte et Skrivemateriale af en Art Cypergræs, som kaldtes Papyros, at man i Roms Gulturtid skrev paa garvet Kalveskind, Pergament, der har faaet sit Navn efter Byen Pergamos i Lilleasien, men at den først nævnte Betegnelse, Papyros, gik over paa det Pro- duct, som Europæerne lærte at tillave efter det Folk, der kan rose sig af at have besiddet denne som saa mange andre vigtige Opfindelser længb før Europæerne: Chineserne. I China skal der have levet en Mand, som hed Tsai, og om hvem Nogle ville vide saa god Besked, at de paastaa, at han for c. 2000 Aar siden har været en lærd Mandarin og Minister for Ager- dyrkningen, medens Andre, der ogsaa ere ganske sikre i deres