Papiralderen
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1880
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 45
UDK: 676
DOI: 10.48563/dtu-0000260
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
haver mand icke vildet undlade herved ydmygst og tjenstvilligst
at ombede, at alle ville tilholde deres Tjenestetyende at samle
Klude«, og disse vilde da Johan Drewsen, Strandmøllens Eier,
lade afhente ved sine dertil bestilte Personer og betale for dem.
Man tog Alt: 1 Mk. for Lpd. af rene, linnede, blegede Klude;
8 Sk. for Lpd. af ublegede Klude, tjæret og utjæret Tovværk,
Fiskegarn og lign.; 7 Sk. for Lpd. af Papir, enten det var be-
skrevet eller ikke. Som man seer, er det ganske de samme
Materialer, som Kludesamlerne og Kludekræmmerne endnu den
Dag i Dag afsætte til Papirfabrikkerne, men Priserne ere rigtig
nok lidt anderledes, og medens endnu ved Slutningen af det
attende Aarhundrede de udsendte Kludesamlere kunde risikere
at blive »bespyttede og forhaanede«, behøver man nu ikke
at indskærpe Folk at samle paa Klude og lignende Affald.
Kun som et eneste betegnende Træk i saa Henseende skal her
mindes om, at der i 1872 afholdtes et Gilde paa Klampenborg
for Rigsdagens Embedsmænd og tilhørende Personale for Ind-
tægten af alt det værdiløse Papir, man havde samlet fra Rigs-
dagens Oprettelse og til da.
Alligevel vedbliver Raabet om flere og flere Klude. Heller
ikke nu kan man faa Klude nok, men Grunden er væsentlig en
anden: Forbrugen er tiltaget saa uhyre, at »Productionen«, hvis
man tør kalde den saaledes, ikke kan holde Skridt med Efter-
spørgselen.
For at gjøre Bekjendtskab med Kludene behøve vi dog
ikke at indlade os med Kludekræmmeren, men kunne søge til
Papirfabrikken selv, enten paa dens Lofter eller i en af dens
Tilbygninger, hvor nu Kludemagasinet er indrettet. Det er ikke
noget hyggeligt Sted, hvor vi begynde vor Vandring gjennem
Papirfabrikken, en kvælende Støv slaaer os imøde; fra Hugge-
blokkene lyde Slagene af Øksen mod Tovværket, der hugges
over i Stykker af bestemt Længde, eller Lyden af den Maskine,
man i den senere Tid har indført i dens Sted — omtrent af
samme Construction som en Hakkelsemaskine —, og rundt om
os see vi ikke Andet end Pjalter, Klude, Lapper o. s. v., som gamle
Koner ere i Færd med at sortere og give en passende Størrelse.
Hvad der i sin Tid har spillet, den fornemste Rolle, bliver her
kastet foragtelig til Side; her er rig Anledning til at filosofere
over de menneskelige Tings Forgængelighed. Silken har aldeles