Papiralderen

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1880

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 45

UDK: 676

DOI: 10.48563/dtu-0000260

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
7 haver mand icke vildet undlade herved ydmygst og tjenstvilligst at ombede, at alle ville tilholde deres Tjenestetyende at samle Klude«, og disse vilde da Johan Drewsen, Strandmøllens Eier, lade afhente ved sine dertil bestilte Personer og betale for dem. Man tog Alt: 1 Mk. for Lpd. af rene, linnede, blegede Klude; 8 Sk. for Lpd. af ublegede Klude, tjæret og utjæret Tovværk, Fiskegarn og lign.; 7 Sk. for Lpd. af Papir, enten det var be- skrevet eller ikke. Som man seer, er det ganske de samme Materialer, som Kludesamlerne og Kludekræmmerne endnu den Dag i Dag afsætte til Papirfabrikkerne, men Priserne ere rigtig nok lidt anderledes, og medens endnu ved Slutningen af det attende Aarhundrede de udsendte Kludesamlere kunde risikere at blive »bespyttede og forhaanede«, behøver man nu ikke at indskærpe Folk at samle paa Klude og lignende Affald. Kun som et eneste betegnende Træk i saa Henseende skal her mindes om, at der i 1872 afholdtes et Gilde paa Klampenborg for Rigsdagens Embedsmænd og tilhørende Personale for Ind- tægten af alt det værdiløse Papir, man havde samlet fra Rigs- dagens Oprettelse og til da. Alligevel vedbliver Raabet om flere og flere Klude. Heller ikke nu kan man faa Klude nok, men Grunden er væsentlig en anden: Forbrugen er tiltaget saa uhyre, at »Productionen«, hvis man tør kalde den saaledes, ikke kan holde Skridt med Efter- spørgselen. For at gjøre Bekjendtskab med Kludene behøve vi dog ikke at indlade os med Kludekræmmeren, men kunne søge til Papirfabrikken selv, enten paa dens Lofter eller i en af dens Tilbygninger, hvor nu Kludemagasinet er indrettet. Det er ikke noget hyggeligt Sted, hvor vi begynde vor Vandring gjennem Papirfabrikken, en kvælende Støv slaaer os imøde; fra Hugge- blokkene lyde Slagene af Øksen mod Tovværket, der hugges over i Stykker af bestemt Længde, eller Lyden af den Maskine, man i den senere Tid har indført i dens Sted — omtrent af samme Construction som en Hakkelsemaskine —, og rundt om os see vi ikke Andet end Pjalter, Klude, Lapper o. s. v., som gamle Koner ere i Færd med at sortere og give en passende Størrelse. Hvad der i sin Tid har spillet, den fornemste Rolle, bliver her kastet foragtelig til Side; her er rig Anledning til at filosofere over de menneskelige Tings Forgængelighed. Silken har aldeles