Papiralderen

23 tismens Tid, som samlede alle Datidens Frihedsmænd, drog ogsaa Kammerraad J. C. Drewsen der over med sin ældste Søn Christian Drewsen, dog ikke blot for Festens Skyld, men tillige (or at undersøge Vandkraften ved Silkeborg, hvorpaa Cancelliet havde henledet hans Opmærksomhed, da Strandmøllen ikke var i Stand til at tilfredsstille det stedse tiltagende Forbrug af Papir, og en Udvidelse af denne Fabrik ikke ansaaes for hen- sigtsmæssig. Skjønt Egnen ikke var smilende, og skjønt der kun saaes ringe Spor af Liv og Virksomhed der ovre, vendte Fader og Søn dog tilbage til Strandmøllen med det bedste Ind- tryk af, hvad de havde seet, og derefter gjorde endnu i samme Sommer den yngste Søn, Michael Drewsen, en Reise til Silke- borg, og efter at han havde undersøgt Forholdene nærmere, erklærede han, at der og intet andet Sted skulde den nye Fa- brik bygges. Hvad derefter skete paa Silkeborg, minder om Fortællingerne om de amerikanske Nybygder, hvor der i Løbet af en forbavsende kort Tid blomstrer en heel By frem der, hvor der før kun var en øde Egn. Det er Michael Drewsens Fortjeneste at have skabt ikke blot Papirfabrikken Silkeborg, men ogsaa Byen Silkeborg, og at have overvundet alle de Vanskeligheder og Besværligheder, som vare forbundne hermed. Den herculiske og energiske Skikkelse syntes som skabt til at forestaa et saa- dant Anlæg og at byde Hindringerne Trods. Det var derfor ogsaa let forstaaeligt, at Christian VIII, da Michael Drewsen havde Audiens hos ham for at takke ham, fordi han havde overdraget Silkeborg i Arvefæste tii Brødrene Christian og Mi- chael Drewsen — det var nemlig oprindelig Bestemmelsen, at de to Brødre i Forening skulde forestaa Anlæget — udtalte sin Glæde over, at Silkeborg var kommen i saadanne Hænder, som nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sagen havde i mange Aar ligget Kongen paa Hjertet, og han bad derfor Michael Drewsen om at henvende sig directe til ham, naar der var Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde faa ordnet hurtigt nok: han skulde da paa enhver Maade komme ham til Hjælp. Nær var der imidlertid ikke blevet Noget af det Hele paa Grund af en mellem Faderen og Sønnerne opstaaet Uenig- hed, men Michael Drewsen var ikke den, der saa let opgav Noget, og han erklærede, at Fabrikken skulde bygges, om han saa skulde bygge den alene. Sagen blev da ogsaa ordnet paa