Papiralderen

27 udvidet og oprenset, de gamle Vandhjul afløste af tre Turbiner, hver paa omtrent 40 Hestes Kraft, medens der har reist sig et anseligt Complex af Bygninger, som i Alt bedække et Flade- rum af 10,000 Qvadratalen og som, da Vandkraften i Aaen er af meget afvekslende Styrke, ere forsynede med to Damp- maskiner, hver paa 60 Hestes Kraft, foruden flere mindre. Ad Susaaen kunne Raamaterialerne prammes op fra Karrebæks- minde til Fabrikken, og desuden fører et 3800 Alen langt Jern- banespor til Næstved Jernbanestation. I 17 Hollændere for- arbeides Raamaterialet, og derfra føres det ind i den 60 Alen lange Sal, hvor en Papirinaskine, der skriver sig fra Belgien, drives ved en særegen Dampmaskine paa 15 Hestes Kraft. Fabrikken er beregnet paa at producere 8000 Pund Papir i Døgnet. En paatænkt Papfabrikation, hvortil man vilde have brugt Affaldet fra den egentlige Papirfabrikation, er imidlertid opgivet. Den 15de Mai 1875 leverede Fabrikken sit første Papir, men først fra 15de September s. A. begyndte Heeldøgns- driften. Dalum Mølle Papirfabrik er reist af et fynsk Actieselskab ved Odense Åa, hvis Vandkraft allerede Biskop Kingo i 1680 skal have tænkt paa at anvende til at drive en Papirfabrik. Forslaget optoges atter i 1780 af Udgiveren af »den Iversenske Avis«, Christian Iversen; men først efter en Indbydelse af 16de Juli 1873 lykkedes det at danne et Actieselskab, som kjøbte den gamle Dalum Mølle for 146,000 Kr., og straks toges der fat paa Opførelsen af Bygningerne. Disse bedække et Fladerum af næsten P/gTd. Land, og Maskinerne drives deels ved en Tur- bine i Aaen paa 50 Hestes Kraft, deels ved 4 Dampmaskiner paa tilsammen 66 Hestes Kraft. Det var Hensigten at forarbeide mellem 5—(>000 Pd. Papir i Døgnet, og hertil skulde der anvendes en Arbeidsstyrke paa omtrent 130 Personer, deels Mænd, deels Kvinder, for hvilke der ved Fabrikken er opført Arbejderboliger med 26 Leiligheder. Hurtigere end Magie Mølle blev Anlæget fuldført, og allerede den 2den November 1874 kom Fabrikken i Gang. Danmarks Papirfabrikation har saaledes i vore Dage naaet et meget betydeligt Omfang, det er anselige Qvantiteter, der produceres, men uagtet Forbrugen ogsaa hos os, som overalt, er i stadig Tilvækst, tyde dog forskjellige Tegn paa, at Fabri-