Papiralderen

39 Undtagelse af Bullocks, Marinonis og den efter denne sidste conslruerede Keiser-Presse, der alle gjennemskære det ende- løse Papir, inden det gaaer ind imellem Trykvalserne, ere i alle de andre »endeløse« Presser Knivene til Gjcnnemskæringen an- bragte saaledes, at denne finder Sted efter Trykningen, hvad der vist nok ogsaa er det heldigste. Heller ikke Sammen- lægningen af de trykte Blade ved Maskinkraft, den saakaldle »Falsning«, var noget Nyt; gærlige Falsemaskiner havde allerede i længere Tid været kjendte. Til Trykningen af Udstillings- katalogen for »den nordiske Kunst- og Industriudstilling i 1872« var der f. Ex. bleven indforskrevet en Falsemaskine hertil, der falsede indtil 12000 Ark i Timen, fra Martini Tanner & Cp. i Frauenfeld i Schweiz, og paa Verdensudstillingen i Philadelphia 1876 fandtes der fra Chambers Brothers & Cp, Maskiner, som ikke blot falsede, men ogsaa hæftede og opskare eller vel rettere beskare alle Slags Bøger og Blade. Det var Maskiner af denne Art, som i Begyndelsen arbeidede i Forening med Walterpressen, men uden at udgjøre en Bestanddeel af denne, og først senere lykkedes det at lade Falscapparaterne blive en fast, sammenhængende Deel af Pressen. Denne Opgave er vist nok først løst i Victoriapressen, men senere er den bleven adopteret i de fleste andre lignende Presser. Hovedvanskelig- heden bestod her i at faa Falseapparatet saa hurtigt virkende, at det kunde følge med Pressen; ved de første Walterpresser behøvedes der 3—4 Falseapparater til hver Presse. Lad os nu et Øieblik dvæle ved den hele Række af Ope- rationer, der udkræves, naar Pressen skal udfolde sin Virksom- hed. Mere og mere begynde selv de dertil hørende, forbere- dende Operationer at faa Præget af en mechanisk Proces. Endog Nedskrivningen af Manuscriptet paa sædvanlig Viis synes nu, efter at den fortræffelige Malling-Hansenske Skrive- kugle er bleven yderligere simplificeret, at skulle afløses af den rnechaniske Skrivning. I enkelte Tilfælde bliver Manu- scriptet end ikke nedskrevet. Efter at de store Blade have leiet specielle Telegrafledninger, der i stort Omfang forsyne dem med dc nyeste Meddelelser, umiddelbart før de skulle i Pressen, bliver— f. Ex. ved »Times« — disse Telegrammer ikke engang nedskrevne, men dictcres fra Tclegrafapparatet til Sæt- terne, der øieblikkelig sætte dem paa deres Maskiner, og saa