Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1854
Forlag: Trykt hos E. C. Loser
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 741
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
anben enten t skråa Retninger eller i indbyrdes vandrette og
lodrette, etter i saadanne Retninger, hvorved en vandret eller en
lodret Linie oversteer es af en flraa (3).
Derved forklares, at Tegnefladen fornredelst disse hinanden sice-
rende Linier deles i fire Rum, og at der o inkring Oversceerings"
punktet dannes fire Kroge, som kaldes Vinkler. -
Disse Vinkler kaldes rette (4), naar alle fire ere lige-
store, og altsaa ligeledes, naar hver af disse Vinkler er ligestor
med dens Nabo eller med den Vinkel, som ligger ved Siden af
paa een og samme rette Linie. Ere disse Vinkler derimod
ikke lkgestore, saa ere de enten større eller mindre end en
ret, og de kaldes i første Tilfælde stumpe, i andet spidse (5).
Nabovinklerne ere derfor ikke altid ligestore, derimod
Gjenbovinklerne eller de saakaldte Topvinkler, hvis Navn
kommer deraf, at de støde sammen med deres Jlop eller SpidZ.
Endelig vises, at lodrette og v and rette Linier overskære
hinanden under rette Vinkler, og at man kan oprette en
lodret paa en vandret, naar man Mer den første saaledes paa
den anden, at begge Nabovinkler blive lige store, og at føl-
gelig den lodrette Linie ikke maa hælde hverken paa den ene
eller den anden Side (4 og 5). Deri foretages Ovelser, hvor-
ved Forklaringen kræves nøie iagttaget og Opgaven løst saa strengt
som muligt paa fri Ha and. Derefter tillades Bornene at tegne
fprst (ved Hjælp af Stokken) lodrette og vandrette Linier, som
siære hinanden, og senere skrant liggende Linier, som ligeledes
maae flcere hinanden saa npiagtigt som muligt under rette Vinkler (6).
Nu lader man to Pav ligelpbende rette Linier over-
flcere hinanden, og herved fremkommer Figurer, som ere indeflut-
tede af sire Sider, hvoraf to og to ere parallele. En saadan
Figur kaldes et Parallelogram (Parallelstrøget) (7). Disse
Figurer kan have forskjellige Sider og Vinkler, men ere dog al-
tid af den Beskaffenhed, at disse parviis ere ligestore. Her vises
og forklares Vinklernes Lighed ester deres Beliggenhed
og gives de bekjendte Benævnelser.
Ere Vinklerne i et Parallelogram rette, saa fremkommer