Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

Forfatter: G. F. Hetsch

År: 1854

Forlag: Trykt hos E. C. Loser

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 741

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
15 anben enten t skråa Retninger eller i indbyrdes vandrette og lodrette, etter i saadanne Retninger, hvorved en vandret eller en lodret Linie oversteer es af en flraa (3). Derved forklares, at Tegnefladen fornredelst disse hinanden sice- rende Linier deles i fire Rum, og at der o inkring Oversceerings" punktet dannes fire Kroge, som kaldes Vinkler. - Disse Vinkler kaldes rette (4), naar alle fire ere lige- store, og altsaa ligeledes, naar hver af disse Vinkler er ligestor med dens Nabo eller med den Vinkel, som ligger ved Siden af paa een og samme rette Linie. Ere disse Vinkler derimod ikke lkgestore, saa ere de enten større eller mindre end en ret, og de kaldes i første Tilfælde stumpe, i andet spidse (5). Nabovinklerne ere derfor ikke altid ligestore, derimod Gjenbovinklerne eller de saakaldte Topvinkler, hvis Navn kommer deraf, at de støde sammen med deres Jlop eller SpidZ. Endelig vises, at lodrette og v and rette Linier overskære hinanden under rette Vinkler, og at man kan oprette en lodret paa en vandret, naar man Mer den første saaledes paa den anden, at begge Nabovinkler blive lige store, og at føl- gelig den lodrette Linie ikke maa hælde hverken paa den ene eller den anden Side (4 og 5). Deri foretages Ovelser, hvor- ved Forklaringen kræves nøie iagttaget og Opgaven løst saa strengt som muligt paa fri Ha and. Derefter tillades Bornene at tegne fprst (ved Hjælp af Stokken) lodrette og vandrette Linier, som siære hinanden, og senere skrant liggende Linier, som ligeledes maae flcere hinanden saa npiagtigt som muligt under rette Vinkler (6). Nu lader man to Pav ligelpbende rette Linier over- flcere hinanden, og herved fremkommer Figurer, som ere indeflut- tede af sire Sider, hvoraf to og to ere parallele. En saadan Figur kaldes et Parallelogram (Parallelstrøget) (7). Disse Figurer kan have forskjellige Sider og Vinkler, men ere dog al- tid af den Beskaffenhed, at disse parviis ere ligestore. Her vises og forklares Vinklernes Lighed ester deres Beliggenhed og gives de bekjendte Benævnelser. Ere Vinklerne i et Parallelogram rette, saa fremkommer