Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

16 derved en Figur, som kaldes Rektangel (Relkant), naar kun deto hinanden modsarte Sider ere ligestore (8). Ere derimod alle sire Sider ligestore og Vinklerne tillige rette, saa kaldes en saadan Figur eil regulair F i irkant eller et Kvadrat (9). Børnene øves i at tegne paa Frihaand flige Fi- gurer efter bestemte Fordringer og Opgaver saa stort som muligt og med m wl i g ft r e t l i n i e b e Sider. Efter disse Dvelser lader man paa samme Maade, som oven- for er anført, ved Hjælp as Stokken tegne paa Skifertavlen vand- rette og lodrette Linier, som krydse hinanden saaledes, at Tavlens øverste Deel danner et Net af smaa Qvadrater, hvoraf ethvert hal- en halv Tommes Sidelængde, saaledes som det er antydet paa hvire Side af den ovenfor fremstillede Stok. Paa dette Net af Kvadraler, som frembyder en bestemt Rettesnor for Børnene, lader man paa fri Haand med stærkere og silkrere Stre- ger tegne eller fremhæve andre retvinklede Figurer, som indeholde et mindi e eller større Antal af disse smaa Kvadrater, og der erholdes saaledes et Begreb om, at man kan udmaale større Kva- drater ved Hjælp af mindre. Endvidere forklares, at Forholdet imellemR e t ka nt e r n e s B r e - de og Høide bestemmes ved et Antal af ligestore Dele, hvoraf flere eller færre findes enten paa Grundlinien eller paa Sidelinien af en saadan Retkant, medens Kvadratet altid har samme Antal af Dele i Høiden og i Breden (10). Saaledes forholder sig Vreden af ten her tegnede Retkant til dens Høide som -1 til 3, denne Reikant indeholder 4x3 eller 12 Smaakvadrater. Det ved Siden af tegnede Kvadrat derimod har 3 Dele snavet i Vreden som i Høides og indeholder derfor 3x3 eller 9 Smaakvadrater. Ved lignende Erempler gj,øred opmærksom paa, ar man saa- ledes, ved at multiplicere Antallet af Grundliniens Kvadrater med det Antal af Kvadratrækker, som i Figuren findes at ligge over hinanden, erholder Antallet af saa mange Smaakvadrater, som inde- holdes enten i Retkanten eller i det større Kvadrat. Heraf forklares Kvadrat-Jndhyldsberegrungen i Almindelighed,