Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

19 ledes drages parallele Skrafferinger paa fri Haand, hvorved afverlende lyse og mørke Kvadrater fremkomme, der kan fore- stille Indlægninger, Gulvfliser o. s. v. (3). Derefter tegnes Diagonaler i begge Retninger saavel i Kvadrater som i Retkanter af forskjellige Forhold og Be- liggenheder, og det gjores Børnene anskueligt (4): at de første Slags Diagonaler, som gjennemsscrre hinanden i Kvadrater, danne rette Vinkler med hinanden; at dette i Retkanter derimod ikke er Tilfcelde, og at Afvigel- serne fra en ret Vinkel er saa meget større, jo større F o r - skjellen er imellem Retkantens Grundlinie og dens Høide (5); at imidlertid begge Diagonaler ere indbyrdes ligestore saavel i Kvadraterne som i Retkanterne; at dette derimod ikke finder Sted ved andre Parallelogra- mer, som ikke have rette Vinkler, men alligevel ligestore Sider (6); at disse sidste Slags Parallelogramer danne Figurer, som kal- des Ruder, lig dem der findes paa Spillekort, og at flige Figurer i Almindelighed kaldes rudeformige (7). Ved at dele et Kvadrat ved een eller to Diago- naler enten i 2 eller 4 ligestore Dele fremstaae Trekanter, hvilke her alle ere retvinklede. Disse Trekanter kan have forskjellige Stillinger; f. Er. saaledes, at Triangelens længste Side bliver vandret og det retvinklede Hjørne enten vender opad eller nedad (8). Ligeledes kan en af de korte Sider vare vandret, medens den anden bliver lodret, og den ene spidse Vinkel kan saaledes vende opad eller nedad, medens den anden vender til Hotre eAer Venstre (9). I hvert Tilfcelde kaldes den vandrette Linie, paa hvilken en Triangel staaer, dens Grundlinie, og den lodrette Af- stand derfra indtil Triangelens Top kaldes dens Høide, me- dens de to Sider, som fra Grundlinien gaae til Toppen eller Spid- sen, kaldes Triangelens Veen. Naar begge disse Been ere af samme Lcengde, saa kaldes Tri- 2*