Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

20 srrgelen ligebenet. De ovennævnte Triangler, som dannes af halve eller fjerdedeels Kvadrater, ere saaledes baade ret- vinklede og ligebenede, og da Vinklerne ved Leres Grundlinie maa vcere indbyrdes ligestore, saa danne de halve rette Vinkler (10). Naar een af disse Triangler lægges saaledes paa ben anden, at een af Siderne t den første bækkes af den tilsvarende i den anden, saa blive de øvrige Sider indbyrdes pargAele, idet Vink- lerne i begge Triangler er ligestore og Siderne have samme indbyrdes Forhold, uagtet de ikke have samme -Ecengde. Alle Triangler og selv andre Figurer, hvori dette er Tilfældet, kaldes derfor ligedannede. Anvendelser deraf vises iblandt andet ved de Tagformer, som kaldes Vinkeltage, naar de danne en ret Vinkel i Toppen, medens deres Høide er det Halve af deres Grundlinie. Ere de høiere, saa siges Taget at være over, ere de lavere, at være under Vinkelen (17). Ligeledes kan en saadan retvinklet Triangels læ ligste Side vtere lodret, og den rette eller største Vinkel, som lig- ger ligeoverfor ben største Side, kan vende til Herre eller til Venstre (10). Foruden de nævnte Retninger kan Siderne as disse hidtil om- talte retvinklede og ligebettede Triangler have mangfoldige andre Stillinger, hvoraf Erempler maa tegnes efter Opgaver, som indeholde Trekanters Anvendelse ved Husenes Gavle, Halvtage (Pulttage), Skraabaand, Stiver, Vinkeljern, Vaterpas o. s. v. Betragtes derefter Retkanter, igjennem hvilke er drager een eller flere Diagonaler, som f. Er. ved Brevconvoluter, Glt-- tervcerk o. s. v., saa findes disse Retkanter derved deelte i forskjel-- ltge Slags Triangler, hvoraf kun de, ved een Diagonal fremkommende ere retvinklede, de andre berinwb enten ere stump- eller spidsvinklede (11). Det bemcerkes tillige ved be sidstncevnte Triangler, at kun t>e Sider, som dannes af ReLkantens Diagonaler, og som indeslutte Le stumpe eller de spidse Vinkler, kan blive Ugelange (12). Disse