Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

Forfatter: G. F. Hetsch

År: 1854

Forlag: Trykt hos E. C. Loser

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 741

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
21 Triangler ere derfor ligebenede, men ikke retvinklede, som Le ovennævnte ved Kvadratets Deling fremkommende Triangler. I de r et v in kl ed e.Triangler derimod, som dannes af halve Retkanter, ere Siderne ikke ligestore, og slige Triangler, hvor- ved ingen Side er ligesaa stor som den anden, kaldes der- for uli g esid ed e (13). Til Db else tegnes Bogstaver, Saugtænder, Takker, Teltreek- ker, Gitterværk, Huse og andre Figurer, hvorved de hidtil nævnte fcrskjellige Slags Triangler kan finde Anvendelse (14, 15 og 16). Disse Triangler, hvorved ikke alle Sider ere ligestore, kan ogsaa erholde forskjeklige Slags Vinkler, og s. Er. være enten ret- vinklede, stumpvinklede eller spidsvinklede og alligevelvcere enten ligebenede eller ulkgesidede. Heras fordres ligeledes tegnet Dvelstsfigurer ester Opgaver, som indeholde de fornødne Betingelser. (Tab. III.) Endvidere vises, at enhver Triangel, hvis Sider jo sial lobe sammen i tre Punkter, kun kan indeholde een ret eller ccn stump Vinkel (1); thi var der to rette over Grund- linien , faa vilde Triangelens Veen blive parallele eller lige- løbende og kunde derfor aldrig modes; var der to stumpe, saa vilde Benene endog jo længere jo mere fjerne sig fra hinanden (2). Derfor maa der i enhver Triangel altid i det Mindste findes to spidse Vinkler. Mm der kan ogsaa vcere tre spidse Vinkler, og disse kan ligesom S id ern e være enten af forskjel- lrg Størrelse eller sige store (3). En Triangel, hvorved alle tre Sider ere ligestore, kal- des derfor ligesidet, og det gjores anskueligt, at ogsaa alle tre Vinkler i en ligesidet Triangel maa blive ligestore (4). En saadan Triangel, hvis Sider og Vinkler ere lige- store, kaldes desforuden en r c gul air Trekant, og det bemcerkeZ derved i Almindelighed, at enhver Figur, hvis Sidelinier og de deraf indesluttede Vinkler ere mdbprdes ligesiove, kaldes en r e gu lair Figur, saaledes som Kvadratet og flere i det Følgende omtalte Figurer. De ligesidede (Z) Triangler kan ikke mere udM§ paa