Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

Forfatter: G. F. Hetsch

År: 1854

Forlag: Trykt hos E. C. Loser

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 741

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
27 Derefter vises Forskjellen imellem disse saakaldte Ovaler og de egentlige ceggedannede Former, hvis ene Ende Vel er rund, men spidsere end den anden, og hvorved Fi- gurens Midtlinie eller dens længste Are kun kan dele den i to hinanden aldeles lige Dele (3). Her kan tillige vises, hvad man kalder Symmetri, og at denne Egenskab, hvorved den ene Halvdeel af en Figur er ligestor og ligedannet med den anden, kan anvendes baade paa retlinede og paa krumlinede Figurer. De ovennævnte, samt de hjerteformede, symmetriske Figurer (5 og 6), saavelsom de i Grundtrækkenes Tab. XVI givne halve Ellipser o. s. v., kan ligeledes tegnes ved Hjælp af de indridsede Kvadrater og Inddelinger, hvorved især maa gjores opmærksom paa, hvorledes disse krumme Linier have andre Former end Halv- cirklerne eller Cirkelbuerne, og hvorledes der ved disse for- fljellige Slags runde Takker dannes Overgangen fra retlinede til mere eller mindre buede Former, som ligne hængende Kjce- der, Hanke, fladtrykte eller forhsiede Buer o. s. v. Ved de snegleformede krumme Linier eller de saakaldte Spiraler er Betingelsen den, at de gaae ud fra et givet Punkt og dreie stg om samme med stedse jevnt tiltagende Af- stand, saaledes at disse Linier enten kan danne krumme Pa- ralleler (7), eller at selve Afstanden imellem Gang- linierne bliver tiltagende (8). Men i hvert Tilfælde maa disse Linier have et jevnt og smukt Sving uden at være knæk- kede (9). Erempler vifts ved Planter, Snegle, Krøller, Snirkler o.s.V., hvoraf nogle ere antydede paa Grundtrækkenes Tab. XVII. Slang elinierne maa ligeledes danne smukke og flydende Bugter uden Knæk, og kan erholde en uendelig Mængde Anven- delser, hvoraf forfljelltge ere antydede ^aTab.V. 10, 11, 12m.m. samt paa Grundtrækkenes Tab. XVIII og følgende Blade. Saaledes dannes esterhaanden Overgangen fra de be- stemte Formbegreber og de dertil svarende Figurer til den friere Behandling af samme, hvoraf der paa den nederste Halvdeel af Tab. IV er angiyet nogle Erempler, som