Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1854
Forlag: Trykt hos E. C. Loser
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 741
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Derefter vises Forskjellen imellem disse saakaldte Ovaler
og de egentlige ceggedannede Former, hvis ene Ende
Vel er rund, men spidsere end den anden, og hvorved Fi-
gurens Midtlinie eller dens længste Are kun kan dele den
i to hinanden aldeles lige Dele (3).
Her kan tillige vises, hvad man kalder Symmetri, og at
denne Egenskab, hvorved den ene Halvdeel af en Figur er
ligestor og ligedannet med den anden, kan anvendes
baade paa retlinede og paa krumlinede Figurer.
De ovennævnte, samt de hjerteformede, symmetriske Figurer
(5 og 6), saavelsom de i Grundtrækkenes Tab. XVI givne halve
Ellipser o. s. v., kan ligeledes tegnes ved Hjælp af de indridsede
Kvadrater og Inddelinger, hvorved især maa gjores opmærksom
paa, hvorledes disse krumme Linier have andre Former end Halv-
cirklerne eller Cirkelbuerne, og hvorledes der ved disse for-
fljellige Slags runde Takker dannes Overgangen fra retlinede
til mere eller mindre buede Former, som ligne hængende Kjce-
der, Hanke, fladtrykte eller forhsiede Buer o. s. v.
Ved de snegleformede krumme Linier eller de saakaldte
Spiraler er Betingelsen den, at de gaae ud fra et givet Punkt
og dreie stg om samme med stedse jevnt tiltagende Af-
stand, saaledes at disse Linier enten kan danne krumme Pa-
ralleler (7), eller at selve Afstanden imellem Gang-
linierne bliver tiltagende (8). Men i hvert Tilfælde maa
disse Linier have et jevnt og smukt Sving uden at være knæk-
kede (9). Erempler vifts ved Planter, Snegle, Krøller, Snirkler
o.s.V., hvoraf nogle ere antydede paa Grundtrækkenes Tab. XVII.
Slang elinierne maa ligeledes danne smukke og flydende
Bugter uden Knæk, og kan erholde en uendelig Mængde Anven-
delser, hvoraf forfljelltge ere antydede ^aTab.V. 10, 11, 12m.m.
samt paa Grundtrækkenes Tab. XVIII og følgende Blade.
Saaledes dannes esterhaanden Overgangen fra de be-
stemte Formbegreber og de dertil svarende Figurer til
den friere Behandling af samme, hvoraf der paa den
nederste Halvdeel af Tab. IV er angiyet nogle Erempler, som