Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

26 (Tab. V.) Herved viser Læreren Forskjellen imellem en Cirkel (2) og en Ellipse (1), hvilken iscer bestaaer deri, at Ellipsen har forskjellige Tvcermaal, samt at dens Krumning ikke har lig estor Afstand fra et fcelle s Midtpunkt. Til- lige gjeres opmærksom paa, at den sidstnævnte Figur er en for- længet eller forkortet Cirkellinie eller et Slags Kreds med to Midtpunkter. Dette kan bedst gjores anskueligt, naar Læreren slaaer et Søm i Skoletavlen og derfra som Centrum ved Hjælp af en Snor, hvis Ender begge ere sammenbundne, tegner fyrst en Kredslinie saaledes, at dens Radius er det Halve af Snorens Lcengde(2). Derefter siaaer han to Som i nogen Afstand fra hin- anden, og tager enten den samme eller en anden større sammen- bunden Snor og laber den bevæge sig omkring de to faste Punkter, saaledes at dens Knude bestrider en Ellipse, lige- som den før har beskrevet en Kreds ved Hjælp af eet Midt- punkt (4). Slige større og nr indre Kredse fra eet og samme Midtpunkt samt forskjellige Ellipser kan Bornene more sig med at beskrive paa Gulvet eller i Jorden med Hjælp af en Snor og nogle Pinde, og de kan gjøre Ellipserne mere eller mindre langagtige, eftersom de to faste Punkter sættes i forskjellrg Afstand fra hinanden. Disse Ellipser, som Gartnerne siaae paa samme Maade, kal- des derfor Gartnerovaler og kan ogsaa beskrives paa mange andre Maader, hvilket findes angivet i den geometriske Tegnelære. Saadanne elliptiske Figurer, som have erholdt det almindelige Navn af O v a l e r, kan ogsaa tegnes paafriHaand paa Skifer- tavlen, og derved maa især sattes som Betingelse, at deres Form bli- ver saa meget som muligt af den Beskaffenhed, at den ikke alene for- medelst deres længste og kor teste Tværliuier (som kaldes Arer) maa kunne deles i to eller fire indbyrdes ligestore Dele, men ogsaa at deres hele Omfang ikke har noget Kncek eller Kanter, men en stadig uafbrudt Krumning. Disse elliptiske Figurer maa ikke blive spidse ved Enderne af dm lange Are, og derved undgaaes, at de erholde en citronformig Skikkelse (1).