Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme

25 sges sog gjores anfiuelige ved mangfoldige Gjenstande af Bpr- nenesDmgivelser, saasom hvælvede Porte, runde Vinduer, Broer, Regnbuen, Kvadranter, -Oktanter og selv ved at skare en Kage i sorstjcllige Cirkelstykker o. s. v. Foruden de af to Radier indesluttede større eller min- dre UdsniEaf en Cirkelflade, kan der tegnes en uendelig Mængde Afsnit af en saadan heel Flade, som kan være stsrre eller mindre end en Halvcirkel. Disse Afsnit indesluttes paa den ene Side af en Cirkelbue og paa den anden af en ret Linie, som ganer fra det ene Ende- punkt af Buen til det andet (15). En sand an ret Linie kaldes Korde eller Streng, og derved^ angives Længden af Buens Grundlinie, medens den vinkelrette Linie, som gaaer fra Str en g en s Midt e til Buens høieste Punkt, kaldes Pilen, og derved angives Buens stpr- ste^Hpide over Grundlinien (16). Disse og andre Slags Buer ville kunne tegnes i en sammen- hængende Række af et større eller mindre Antal af de paa Skifertavlens Bagside indridsede Kvadrater, og derved kunne antydes Forholdet imel- lem Buens Længde og dens Høide; f. Er. 4 til 1 eller 3 til 1 o.s.v. Hertil frembyde de paa den oberste Halvdeel af Tab. IV antydede Figurer, ligesom Grundtrækkenes Tab. XI +il XV for- skjellige Dvelscserempler, ved hvilke sidste de nødvendige Benæv- nelser ere angivne. (TabJV.) I Begyndelsen ville hele, halve og Qvart- c ir kl er (1, 2 og 4) samt andre Cirkelbuer være at foretrække for andre Slags Buer, fordi hine fordre en jævn og een s artet Krum- ning eller lig estor -Afstand fra Midtpunktet, hvilken Egenskab især ved de førstnævnte Figurer, hvorved Midtpunktet er angivet, stedse maa være en Hovedbetingelse ved deres Teg- ning og ufravigelig iagttages med Hensyn til Begrebet af en Cirkellinie. De elliptiske og ovale eller ægformede Figurer paa Tab. V, hvoraf nogle Anvendelser findes angivne paa Grundtrækkenes Tab. XVI, tegnes senere.