Nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Underviisning i samme
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1854
Forlag: Trykt hos E. C. Loser
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 741
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
kan forenes med rette Linier, hvorved dannes en regulair
Ottekant (13).
Mentages denne Deling, saa kan erholdes 16 eller flere Punk-
ter, med hvis Hjælp kan tegnes Figurer med ligesaa mange Kanter.
Den samme Fleerdeling ran foretages med Serkantens Vink-
ler ved Midtpunktet og saaledes tegnes 12- eller 18-kantede Figurer.
Slige regulaire Figurer, som have flere end 4 Hjørner, er-
holde derfor det almindelige Navn af Mangekanter etter Po-
lygoner.
En Polygon, fom har uendelig mange Sider, vilde saa-
ledes nærme sig en Figur, som er tndefluttet af en krum Linie,
der er Ugelangt fra et Punkt i Figurens Midte, hvil-
ket Punkt derfor kaldes dens Midtpunkt eller Centrum.
En faadan Figur kaldes en Kreds eller en Cirkel (14),
og den i sig selv tilbagevendende Kredslinie mdeflutter
et Fladerum, som kaldes Cirkelflade'n.
Enhver Linie, som kan drages igjennem Midtpunktet fra
een Side af Cirkellinten til den modsatte, kaldes en Tværlinie
eKer Diameter.
Alle Diametere i een og samme Cirkel ere derfor lige-
st o r e.
Enhver Linie, som drages fra Midtpunktet til Omkredsen,
kaldes Radius.
Alle Radier i en Cirkel ere derfor halv saa store som
Drameterne, og følgelig ogsaa ligestore.
En Cirkel kan saaledes, ligesom en Ottekattt, indefluttes i et
Kvadrat og tegnes formedelst nogle i samme antagne Hjælpelinier
og Hjælpepunkter (14).
Deles dette større Kvadrat i 4 mindre Kvadrater, saa kan der
i to af disse, som ligge ved Siden af hinanden, tegnes Halv-
cirkler, og i hvert enkelt af disse mindre Kvadrater kan teg-
nes Kvartcirkler (15. 16).
Dvelfer (16) i Anvendelsen af disse Figurer foretages, og
foruden de paa Tab. V givne Erempler findes pan Tab. XII og
følgende Blade af Grundtrækkene forskjellige andre, som kan for--