Om Engvanding

co co samme Maade. Naar Vandet er sat ind i Renderne re- guleres de lidt yderligere for at hindre Overrisling. I en Præstegaardshave i Vesteregnen er Kanalvandet ført gjen- nem Haven og ved Hjælp af et lille Stigbord kunne alle Gangene sættes under Vand i Løbet af */4 Time og Van- del atter løbe af i samme Tid. Gangene virke her gan- ske som et Netsystem. Her i Landet haves der ikke nogen synderlig Erfa- ring i at behandle gode Jorder som Befugtningsenge; men kan det betale sig at drive saadanne Jorder inten- sivt uden Befugtning, saa maa det endnu bedre betale sig at sikkre dem mod skadelig Paavirkning af Tørke. Især antage vi, at Befugtningsenge paa gode Jorder ville være fortrinligt skikkede til Produktion af Grønfoder, og da ogsaa mindre gode Befugtningsenge kunne bruges hertil, og da Agerbruget især paa daarlige Græsegne, altsaa især paa Sandjorde nu udvikler sig i Retning af Sommerstaldfodring, troe vi, at kunne foreslaae følgende Ordning for Dyrkning af Grønfoder. Af Vandingsarealet indtages tii Grønfoder 1/a å ’/« Td. Land pr. stort Krea- tur. Heri saaes: 1) Vs Deel i Juli Raps eller Rybs, 2) i 1Ib Deel i August Rug, og 3) i 1Ib Deel i April Blandings- sæd (Havre, Byg, Vikker). Naar Rapsen i Ao. 1 om For- aaret er opbrugt, isaaes Blandingssæd; naar Rugen i J\b. 2 er slaaet 2 Gange, isaaes Raps; og naar Blan- dingssæden i JVo. 3 er slaaet, saaes Rug. Selvfølgeligt gjødes hvert Aar, og kan der tilføres Aile fra Gaarden, da saameget bedre. I Henhold til det Foranslaaende kunne vi opstille: