Om Engvanding

144 staae meget tættere ved hinanden. Vandet holdes kun i Renderne, føres ikke paa Overfladen og siver heelt og holdent gjennem Undergrunden til et Sy- stem af Drainrør. De faste Stoffer afsætte sig i Renderne, som tilsidst blive Gjødningsbeholdere; hvert Aar flyttes Renderne, saa at hele Arealet efter- haanden bliver stærkt gjødet. Navnlig det sidste System synes at passe fortrinligt til Kloakvandet. Bedene mellem Renderne dyrkes ikke med Græs, men med allehaande Grøntsager, der her op- naae en kolossal Udvikling. De andre Systemer, der an- vendes til Græs, lide af, at Græsset let bliver slammet, og af at man ikke kan vande, naar Græsset er høit, og i den Tid altsaa ikke kan faae Kloakvandet renset. Paa almindelige Enge har man i Frost ikke Brug for Vandet, og saa lader man det blive i Aaen; ved disse Anlæg er det vigtigt ogsaa at rense Kloakvandet om Vinteren, naar det fryser, og i den Tid har man Ondt ved at anvende det. Her er en Vanskelighed, som endnu ikke er overvundet paa tilfredsstillende Maade. Som en ikke uvigtig Omstændighed ved denne Van- ding skulle vi oplyse, at det ved omhyggelige Undersø- gelser er godtgjort, at den aldeles overveiende Deel af de faste Stoffer opfanges af Rislebedene og især af Net- systemet, men at en ikke ringe Mængde af de i Vandet opløste Stoffer forefindes i Vandet ved Udløbet af Drain- rørene, saa at Vandet saaledes paa ingen Maade bliver reent. Det er imidlertid uskadeligt og har navnlig tabt den tidlige ilde Lugt, fordi alle de kvælstofholdige Stoffer, som endnu findes i Vandet, ere, ved at indgaae Forbindelse med Luftens Ilt, omdannede til Salpetersyre. Altsaa og- saa her spiller Iltning fra Luften en meget vigtig Rolle.