Om Engvanding

11 og en jevnlig Erstatning for, hvad der fortæres af »Spiskamret». Dette repræsenteres af det Qvantum Næ- ringsstoffer, der findes i Jordbunden, og »Erstatningen» repræsenteres paa Marken ved Tilførselen af Stald- og kunstig Giødning, paa Vandingsengen ved Gjødningsdelene i det stadigt tilstrømmende Vand. Den Rolle, Luften spiller ved Ernæringen, kan der i disse Betragtninger godt abstraheres fra. Hvis »Erstatningen» tilførtes dag- ligt i tilstrækkelig Mængde og i en saa opløselig Form, at den strax kunde tjene som Næring, vilde »Spiskam- ret» omtrent kunne undværes; thi det, som det kommer an paa, er, at den tilstrækkelige Næring haves tilstede til enhver Tid. Jo længere Mellemrum, der derimod er imellem, at Erstatningen tilføres, og jo mindre opløselige de tilførte Næringsmidler ere, des større maa »Spiskam- ret» være, for at de fornødne Næringsmidler til enhver Tid kunne være tilstede i opløselig Form. Men medens Gjødningen tilføres Agermarken med eet eller flere Aars Mellemrum, erholder Engen Gjødningsdele fra Vandet omtrent hele Voxetiden igjennem; og medens Nærings- stofferne i Agermarken meer eller mindre trænge til at opløses, fordi Jorden jevnligt mangler Fugtighed, tilføres Engen Næringsstoffer, der altid ere opløste i Vand, tjen- lige til strax at benyttes. Medens Planten paa en Åger- mark i tørt Veirligt maa sende sine Speidere (Rødderne) rundt og dybt omkring i hele det velfyldte «Spiskammer», for at finde en utilstrækkelig Næring i tjenlig Form, have Planterne i Engen blot ved Hjælp af den næsten daglige Vanding til enhver Tid en sikker, velvalgt Føde. Endvidere maa en stærk Vanding nødvendigviis ind- skrænke et velfyldt »Spiskammers Indhold; thi den sta- dige Fugtighed vil bringe dets Næringsstoffer i en stærk