Om Engvanding

16 en meget betydelig Rolle saavel i egentlige Vandings- enge som i Befugtningsenge. Tørvejord i reen Tilstand er svampet og holder for- meget paa Fugtigheden, saa at stærk Vanding let frem- kalder Surhed; fremdeles er den tilbøjelig til at løfte sig i Frost, hvorved Rødderne sønderrives; og Planterne have overhovedet Ondt ved at faae Fodfæste i den. Derimod er dens Absorbtionsevne overmaade stor. Meget vaad og meget tør Tørvejord ere dog lige ufrugtbare, den første fordi den bliver sur, den anden fordi den bliver haard og skorpet; men i en lidt fugtig Tilstand er Tørvejorden meget frugtbar, deels fordi den indeholder 1 ä 2 pCt. Qvælstof, deels paa Grund af sin Absorbtionsevne. Fa- rerne ved at anvende Tørvejord til Eng kunne modarbej- des, ved at iblande Sand, Leer, Mergel, ved at fremme en Formuldning af Tørven, og ved at afvande stærkt. Disse Jordernes forskjellige physiske Egenskaber have ikke ganske samme Værdi for en Befugtningseng, som for en egentlig Vandingseng. Jo mindre Vand, der nemlig bruges, des mindre Betydning faaer Lerets Man- gel paa Porositet og Tørvens vandbindende Evne. Men hertil kommer, at Befugtningsengene ifølge det Fore- gaaende jevnligt maae forbedres ved Pløining, Tilførsel af Mergel, m. m., og derved taber saavel Leret som Tørven med hver Gang flere og flere af deres for Vandingsengen mindre gode Egenskaber, idet Overskorpen gjøres mere og mere løs og porøs, mindre svampagtig og overhove- det mere muldet. Vi troe derfor at kunne opstille som en temmelig almindelig Regel: Regel 7. Stærkt lerede og navnlig kjæragtige og torve-