Om Engvanding

 over, at der paa Eng JVo. 1 er brugt 3 Gange saa meget Vand som paa JVo. 2. Derimod er der en mærkelig For- skjel mellem den Mængde Ilt, som Vandet paa disse 2 Enge har afgivet, idet der paa JVo. 1 er afgivet 0,7 Ku- bikfod, paa JVo. 2 derimod 4,0 Kubikfod Ilt pr. 1000 Ku- bikfod Vand. Engen JVo. 1 hviler paa kalkholdigt Sand, Engen JVo. 2 paa en muldrig Bund. Absorbtionsevnen maa derfor være meget større paa JVo. 2 end paa JVo 1, og det er saaledes ikke alene muligt, men ogsaa sand- synligt, at Jordbundens Muldholdighed ogsaa har Indfly- delse paa Iltens Optagelse. Paa begge Enge fandtes en rig Afgrøde, der i 3 Slet beløb sig til respektive 16000 og 15000 fö Hø pr. Td. Land, saa at Forskjellen i Iltens Optagelse ikke kan hidrøre fra Vegetationen, idet denne omtrent havde samme Udvikling paa begge Steder. Paa de 2 egentlige Vandingsenge staaer Vandfor- bruget temmelig i Forhold til Vandingstidens Udstræk- ning og Jordbundens Porøsitet, idet JVo. 3, der bruger mindst Vand, har flint Sand, medens JVo. 4 har grovt Sand til Undergrund. Begge Enges Muldrigdom er paa det Nærmeste eens, idet Jordbunden indeholder respec- tive 38 pCt. og 39 pCt. organiske Subslantser; det viser sig ogsaa, at de have indsuget omtrent ligemeget Ilt af Vandet, nemlig begge 0,5 Kubikfod Ilt pr. 1000 Kubikfod Vand. Engen JVo. 3 gav en noget mindre Afgrøde end JVo. 4 (respective 5600 fö og 9600 fö Hø pr. Td. Land), og heraf synes altsaa atter at fremgaae, at Iltens Opta- gelse ikke staaer i Forhold til Vegetationens større eller mindre Frodighed, men derimod til Muldrigdommen. At JVo 4 havde en større Afgrøde end JVo. 3 hidrører fra den større Mængde Vandingsvand og deraf følgende større Qvantum Gjødningsstoffer; saaledes erholdt JVo. 3 228 fö