Om Engvanding

56 uafladeligt og tilbunds, men det er saa langt fra, at Aa- vandet taber i Godhed derved, at Vandingen tvertimod bliver bedre, jo nærmere man kommer Silkeborg. Vandet i Sønderomme Aa optages 16 Gange, men Vandet er dog bedst i Aaens nedre Ende, og overhovedet vil man over- alt finde, at Vandet bliver bedre og bedre jo længere, man kommer henimod Udløbet. At Vandet ikke bliver ringere, er til Nød forklaret ovenfor, men at det ovenikjøbet bliver bedre, synes at være en Gaade. Vel maa det indrømmes, at enhver tilstrømmende Bæk, Grøft m. m. efterhaanden forsyner Aaløbet med nyt Vand, men disse tilstrømmende Bække have jevnligt siet- tere Vand, end Hovedløbet, og de forklare derfor Intet. Dernæst bør erindres, at Vandingskanaler kun ere be- regnede paa at modtage høist Aaløbets laveste Sommer- vandmængde, og at Kanalerne ikke kunde tage hele Aa- vandet, saasnart det regner stærkt; naar Vandet er rigest paa Stoffer, forbruge Kanalerne, selv om der er mange af dem, kun en mindre Del af Aavandet. Men delte for- klarer heller ikke Andet, end at Aavandet ikke bliver kjendelig ringere ved Vandingsanlæg. Vi troe, at Forklaringen paa, at Aavandet er bedst i det nedre Løb, bør søges i de faste og opløste Stoffers Forholå under Vandets raske Bevægelser i Aaløbet. De faste Stoffer, som tilføres Aaen gjennem Grøfter m. m. ere i Reglen ikke fintdeelte; den største Deel er tung og bevæger sig langsomt paa Aaløbets Bund, og først lidt efter lidt blive de saa fiintdeelte, at de ret kunne gaae tilveirs og følge med Vandets Bevægelser. Vandingskanalerne erholde derfor kun de meest fiintdeelte Partier af disse Stoffer, Resten følger med Aaløbet for