Om Engvanding

66 ning, som den der svarer til Høproductionen, men at ban senere nøies med den halve Gjødning. Dette sidste er selvfølgeligt ikke ganske korrekt. De Mineralsalte og navnlig de Fosforsalte, som Høet ud- fordrer, maa bestandig tilføres Engen, hvis den ikke skal tabe i Godhed, men af det kostbare Qvælstof tilfører han kun Halvdelen af, hvad Høet forbruger — thi Resten kommer sandsynligviis fra Luften. Tilvejebringelsen af Kompostgjødning skeer ved Op- samling af Veiaffald, Grøfteoprensning, Muurgruus, Affald fra Teglovne, Ukrudt fra Haver, Feieskarn, Aske, Alt sammenblandet med Kalk eller Mergel samt Tørvejord og stundom tillige med noget Staldgiødning. Paa Hessel ved Grenaa, hvor der anvendes megen Kompostjord, til- sættes ikke lidt Staldgjødning. Paa Aunsbjerg ved Vi- borg, hvor der aarligt tilvirkes 400 Læs Kompostjord, blev der i Begyndelsen tilsat Staldgjødning, senere ikke. Der er paa det sidste Sted anvendt 30 ä 50 Læs Kom- postjord pr. Td. Land med et fortrinligt Resultat. Be- tingelsen for, at Kompostjorden er anvendelig, er, at den maa være formuldet; hvor der anvendes megen Tørve- jord dertil, vil det være nødvendigt at lade den staae i 2 ä 3 Aar, inden den kan bruges; hvor der anvendes megen Grøfteoprensning, og hvor Staldgjødning tilsættes, kan 1 å 2 Aar være tilstrækkelig. Paa Gonstantinsborg tilberedes hvert Aar et Qvantum fortrinlig Kompostjord ved Opsamling af Ukrudt og Blade fra Have og Park, der vandes med Spildevand fra Kjøkkenet. I Hedeegnene vil man til Kompost i Reglen være henviist til Tørvejord, Aske, Feieskarn, og Meelkalk eller Mergel; især til Tørve- jord og Aske, som begge i Reglen kunne skaffes i store Mængder. Tørvejorden bør opgraves om Efteraaret,