Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

af de selvstændige Borgere, idet Mange alt har trukken sig tilbage og Andre, som ere bievne i Foreningen, have tabt Lysten til at indstille sig. Nu saa’ man Sommeren 1888, hvorledes en stor Deel af Dommerne kom fra deres vanskelige Hverv i Udstillingen; det vakte, som man erindrer, stor Meningsforskjel i mange Fag, og dog var Tingene, som skulde bedømmes, hver Dag til at see og føle paa. Hvor langt vanskeligere er det ikke at bedømme Mennesker — at veie Menneskesjæle — kan man gjerne sige. I Begyndelsen fik man Besked om, hvor mange An- søgere der havde været til Stipendierne, dette oplyses aldrig mere. Det betragtes maaske som en administrativ Hemmelighed nu. Det er ogsaa en ubehagelig Sag at komme frem med, hvorfor Bestyrelsen gjør meget fornuftig i at bruge Fordølgelse for ikke altfor tydelig at røbe, at der er Ugler i Mosen. Hvis der endnu gaves bestemte Regler for hvem der skulde have Ret til at deltage i Lodtrækningen, saa var det i sin Orden at afvise dem, der ikke kunde staa for disse Regler; men nu falder det mildest talt lidt besynder- ligt at tage en Mands Penge, maaske endog flere Aar, og naar han saa ansøger om at blive delagtig i et Reiselegat, da at forbigaa ham og lægge hans Andragende til Side i al Stilhed. Man kan ikke tro, at der aarlig ikke skulde være flere dygtige Folk, der fuldt ud fortjente at komme i Betragtning, end der netop er Stipendier til Raadighed; nogle maa altsaa afvises og det er netop dette, jeg betragter som en Uretfærdighed imod Medlemmerne, end- skjøndt jeg ifølge de naværende omforandrede Love, des- værre maa betragte Bestyrelsen som berettiget til at