Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

15 en stor Fest. Nei, — reise alene, træffe en Fagmand mellem sine Landsmænd i en fremmed By og med ham gaa Tingene rigtig igjennem, det er noget ganske andet. Det er den stille Undersøgelse, der gavner saavel Haand- værkeren som Videnskabsmanden og Kunstneren — og ikke den over Havet eller igjennem Continentet med stor Effekt foretagne selskabelige, korte Fælledsreise. Denne efterlader en hel Del flygtige Indtryk hos Deltagerne; efter mange Gjenvordigheder maaske nogle Dekorationer for Førerne; den store Mængde er henrykt og jubier; Pressen omtaler disse Ture som nye Alexandertog med Hensyn til Fædre- landets Berigelse; men Udbyttet er ringe — saare ringe — for Haand værkerne. I al den lange Tid, hvori jeg personlig har staaet i en saa beskeden tilbagetrukken Stilling til denne For- ening, har imidlertid den hele Sag vakt særdeles Op- mærksomhed, og det er meget smigrende for mig, at Andre ved at benytte min Ide og Tanke ere komne til at staa paa en saa fremskudt Plads. Man kjendte jo næppe disse Mænd, hvis Navne nu snart skinne som en gylden Stjerne- krands paa Industriens Himmel, førend de hin Aften for 8 Aar siden blev valgte til at repræsentere Reisestipendie- foreningen. I al deres Færd kan jeg dog ikke undlade at bemærke, at der gaaer ligesom en rod Traad, der under- tiden viser sig ganske fiin, men ofte breder sig saaledes, at som Tydskeren siger »Man merkt die Absicht und man wird verstimmt«. Den samme røde Traad er dog ogsaa saaledes vævet ind i vor Tids Liv, at den for Efterverdenen, naar den