Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

- 18 - Hvis man vil have en Udtalelse fra Landets forskjel- lige Haandværksfag, er de lokale Industri- og Haandværker- foreninger, som jo findes i enhver By, den naturlige Vei for en saadan, idet den saa fra disse kunde indberettes til Fælledsrepresentationen. Man behøver for den Sags Skyld ikke at danne flere af de alt her i Landet grasserende, utallige Foreninger; de forskjellige Fag kunne godt sammen- kaldes til nogle Møder uden derfor at danne Foreninger. Dette er min Mening om den Sag: jeg troer, at den, som har givet Idéen ti] disse Fagmøder under et kort Udstillingsbesøg, behøver ikke at være angest for, at Nogen skulde tilegne sig den Idé og berøve ham den. Jeg har dog ogsaa lidt Erfaring i den Retning, idet jeg var tilstede paa den store Haandværkerkongres, der var sammenkaldt af Lærlingeforeningen i Odense i Pindsen 1877. Jeg havde endog den Ære at blive udnævnt til Se- kretair paa Kongressen. Noget lærte jeg dog ved disse store Møder, nemlig at Haand værkorne i det Hele manglede mange nødvendige Forkundskaber for at kunne rigtig forstaa og see klart ind i slige Forhold, som kunne komme under Forhandling, manglede flere nødvendige Betingelser for at kunne gjøre sig gjældende ligeoverfor hverandre. Naar Haandværkerne skulle have noget sat i Gang, saa er det ofte Tilfældet, at de maa benytte andre Samfundsklasser til at gjøre en Deel af Arbeidet; men disse Andre kjende dog ikke Sagerne saaledes som Haand- værkerne selv gjøre, og saa kommer det Hele alligevel let til at halte. Jeg lovede mig selv, da alle slige Samfundssager særlig interesserede mig, at jeg vilde søgo at uddanne mig