Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

- 19 - saaledes, at Tingene kunde komme til at vise sig i et klarere Lys for mig, end de dengang gjorde. I de sidste 13 Aar har jeg læst meget i Blade, Tids- skrifter og Bøger, studeret Historie, Samfundsliv, Natur- videnskab og Rejsebeskrivelser; mangen en Aften har jeg sat mig til at læse, naar Solen var gaaet ned og Dag- værket tilendebragt, og ofte har Hanen galet om Morgenen, førend jeg har pustet Lampen ud. Dette er kun fremhævet, for at man ikke skulde tro, at jeg fremkommer med uoverlagte Meninger, men jeg skal ikke yderligere tale om Fagmøderne, som jeg kun be- rørte for gjennem et Exempel at vise, hvor lidt dette Ud- valg i Bestyrelsen formaar at begrændse sig; naar man saaledes med vældig Haand vil gribe ind i al muligt, saa kjører man let før eller senere fast. Jeg har selv engang i en anden Henseende begaaet den Feil at slaa for store Brød op, som man siger; saa jeg kan maaske faa Lov til at fraraade Andre at gjøre det samme. Atter vender jeg tilbage til Reisestipendieforeningen, idet jeg vil forsøge i korte Træk at tolke den Tanke, der egentlig gjorde sig mest gjældende hos mig, da hele denne Sag fik Liv. Jeg saa, at Tidsforholdene gjorde, at mange flere Mennesker end tidligere af de mere oplyste og dannede Klasser vilde søge deres Erhværv som Haand- værkere og for saadanne Folk, der ofte vare udgaaede fra mere velstaaende Hjem, vilde Haandværkslivet med dets daglige, ensformige Slid, mere eller mindre komme til at virke lammende og trættende. Mænd, som i den tidlige Ungdom havde kjendt Frihed og Opmuntring, vilde lidt 2*