Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

* J'JU’ li— II ■ Il 1 Wil «RSSS« - 20 - efter lidt see den Dag komme, da de havde ondt nok ved at bjerge sig i Livets haarde Kamp. Alle kunne ikke stille store Forretninger op; tvertimod vil der netop blive mange smaa nu. Disse Folk kunde dog ogsaa have Trang til at opfriskes lidt, ved at see noget Nyt ude i Verden; man falder saa let sammen ved at arbeide hver Dag med næsten altid det samme, men det bliver mere og mere vanskeligt at fortjene hvad en saadan Reise koster. Disse Mænd vilde dog heller ikke saa gjærne melde sig som Ansøgere til de Legater, der uddeles til enhver dygtig ung Svend; det vilde dog genere dem enten i den ene eller i den anden Retning. Men i en Forening som, denne, hvor enhver gav sin Skjærv til, der vilde Haandværksmestrene og de mindre Industri drivende langt hellere søge hen. Det var egentlig denne Tanke, der skabte Reisestipendieforeningen; det var dette Formaal, der gjorde, at saa mange mindre Haandværkere og Industridrivende rakte Haanden frem imod den, idet de følte, at den var dannet med deres eget Tarv for Øie, fremkommen ved en af deres Midte. Det er langt fra tilstrækkeligt at reise som Svend; det er særlig ved de senere Reiser, naar man er modnet lidt i Erfaringens Skole, at man seer bedre paa Tingene. Som Svend er det derimod langt lettere at komme afsted; kan en Svend ikke erholde Hjælp hjemme fra, saa staa alle Legaterne ogsaa aabne for ham, baade det reiersenske, det lassenske og Industriforeningens samt flere mindre i Haandværker- foreningen, og han har døn store Fordel ligeoverfor Mesteren, at lian kan arbeide, hvor han kommer frem, hvilket tillige er aldeles nødvendigt for ham, hvis han vil lære noget rigtig. Paa denne første Reise virker alt det