Lidt Om Rejsestipendieforeningen
Et Nutidsbillede

- 4 - Paa et senere Tidspunkt — det var i Efteraaret samme Aar — fandt jeg mig tilskyndet til paa Industriforeningens Generalforsamling at opponere imod den Maade, hvorpaa et enkelt bestemt Legat uddeltes. Da man paa General- forsamlingen grumme nødig vilde indrømme, at jeg havde Ret; og da et Referat i et af Bladene endog omtalte min Paastand som ganske ubeføiet, bevirkede dette, at jeg igjen maatte gribe Pennen og i en anden Artikel, som blev offenliggjort i »Dagsavisen« (24. Septbr. 1881), udtalte mig om Sagen paa en saadan Maade, at man blev mig Svaret skyldig. Formanden for Legat-Udvalget i Industriforeningen, afdøde Fabrikant Fränckel, besøgte mig derpaa og udtalte, at han maatte agte mig, fordi han kunde tydelig see, at jeg havde talt ud af en virkelig Overbevisning. — Den Om- stændighed, at der var begaaet en Feil, kunde umulig be- væge mig til at bære Nag, hverken imod ham eller imod nogen af de Herrer, der havde med den Sag at gjøre. Gamle Fränckel og jeg skiltes ad som gode Venner. Han udtalte sig med varm Ros om mine Arbeider, som dengang jevnlig udstilledes i Industriforeningen, og som han ogsaa tog i Øiesyn i mit lille Udstillingslokale i Frederiksborg- gade, hvor jeg dengang boede. Der var paa Grund af denne Sag ikke Tale om mindste Afbrydelse i det Forretnings- forhold, hvori vi dengang stod til hinanden. Imidlertid gik Vinteren, og det blev min faste Be- stemmelse at foretage Noget i Retning af at skaffe flere Midler bilveie til et Reisefond for Haandværkerne; men først da Vaaren nærmede sig, stod det med Et ganske klart for mig, hvilken Vei jeg havde at gaa. Det var paa den Dag, som om der pludselig blev