Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Statistisk-historiske Meddelelser

År: 1874

Forlag: Paa Industriforeningens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 140

UDK: 6 (064)

Udarbejdede paa Foranstaltning af Udstillingskomiteen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
37 fabriker (i Kjøbenhavn og paa Bornholm), der væsenligt frem- bringe Kunst- og Nipsgjenstande. Hvad Sverige angaar, har det (1871) ved Siden af 230 Pottemagere med 385 Medhjælpere 16 smaa Kridtpibefabriker samt endnu 68 Kakelovns- og Sten- tøjfabriker med 462 Arbejdere. Vi staa her ved en svensk Specialitet, Fajancekakelovne, i hvis Tilvirkning der navnlig siden 1840 er indtraadt et Opsving. Af »Kakel« (Ovnsten) ud- førte Sverige 1871 over 10,000 Pd., medens det kun indførte c. 600 Pd. Af alle øvrige keramiske Produkter (Fajance, Potte- magerarbejde, Teglsten o. s. v.) indførte Sverige et betydeligt større Kvantum, end det udførte. Med Hensyn til Glasindustrien er Sverige det af de tre Lande, der tidligst har lagt sig efter den. 1741 anlagdes Glas- værket Kosta og 1748 G] asværket Limmared, først 1758 blev Hurdal Glasværk i Norge anlagt; nu blev der imidlertid oprettet flere norske Glasværker, bl. A. Biri (1761) og Hadelands (1765). Først 1825 fik Danmark selv et Glasværk, Holme- gaard ved Næstved. 1871 havde Sverige i Alt 27 Glasværker med 1310 Arbejdere og en aarlig Tilvirkningsværdi af omtrent 900,000 Rd., Norge 6 med 380 Arbejdere og en aarlig Tilvirk- ningsværdi af 300,000 Rd., Danmark endeligt 5 med over 300 Arbejdere og en Tilvirkningsværdi af omtrent 350,000 Rd. For- uden hvad der tilvirkes ved de nævnte Værker, tilfores der alle tre Lande aarligt betydelige Kvantiteter Glas, hvoriblandt navn- lig Rude- og Spejlglas, der aldeles ikke tilvirkes i Danmark og kun tildels i de andre Lande; i Danmark tilvirkes endvidere kun »Halvkrystal*, ikke »Helkrystal«. — Af Glaremestre tæller Danmark (1870) 356 med 138 Medhjælpere, Sverige (1871) 168 med 126 og Norge (1865) 98 med 35. Sveriges Teglværker synes ikke at være af saa stor Betyd- ning som Norges og Danmarks, og Grunden hertil maa vistnok soges ikke alene i Sveriges Rigdom paa Skov, der afgiver et rigt Emne til Husbygning, men ogsaa i dets ikke ubetydelige An- vendelse i saa Henseende af Landets Stenmateriale. Sverige tæller (1871) 8 større Stenhuggerier med 447 Arbejdere, medens Danmark væsenligt kun har de i 1870 oprettede Stenværksteder ved Faxe. Af som Haandværkere arbejdende Stenhuggere har Sverige endnu 29 med 42 Arbejdere og Danmark (1870) i det Hele 1344 (!) med 150 Medhjælpere. Stenhuggervirksomheden i Norge synes nu først at begynde. Saavel i Norge som Sverige er der Mollestensbrud, men ikke i Danmark. En i Sverige op- rettet Fabrik for kunstig Sandsten blev efter kort Tids Forløb