Gudenaasagen

heller ikke. De 2,2 Millioner Kr. kan vist i dette Øjeblik ganske rolig sættes til 4 Millioner Kr.« Disse Udtalelser viser, naar de ses i Sammenhæng med foranstaaende, tilstrækkelig tydeligt, hvor godt underrettet Regering og Rigsdag har været. Læser man det kgl. Landhusholdningsselskabs Betænk* ning igennem, ses det deraf og af Landbrugsministeriets Skrivelse, at Lovforslaget næppe var bleven anbefalet, hvis disse Institutioner havde haft de rigtige Tal for .sig.« Ja, hvis Nævnet har nøjedes med at søge sine Oplysninger gennem Ingeniør Pedersen’s Citater, forstaar man, at det har faaet en noget mangelfuld Opfattelse af Sagens Sammenhæng. Ingeniør Pedersen udelader nemlig følgende Fortsættelse af Mis nisterens Udtalelser: »Men hvis man gaar ud fra, at et Elektricitetsværk med Anlægskapital 2.200.000 Kr. har kunnet betale sig paa et tidligere Tidspunkt, da Kulprisen var 18 Kr. pr. Ton, er der nogen Grund til at tro, at dette Anlæg vil kunne betale sig; selv om Anlægsprisen kommer op paa 4 Mill. Kr., sam« tidig med at man har en Kulpris, der er op mod 10 Gange saa stor som dengang. I hvert Fald er Forholdet mellem Brændselsprisen og Produktionsprisen for denne Elektrici# tet aldeles ikke forrykket i ugunstig Retning under de nu? værende Forhold, tværtimod.« Altsaa, Kærnepunktet i hele Sagen, nemlig F or* holdet mellem Anlægspriser og Kulpriser, forbi? gaar Ingeniør Pedersen ganske koldblodigt. Ingeniør Pedersen’s Bemærkninger om Landhusholdnings* selskabets Betænkning er lige saa paalidelige. Det af Selskabet nedsatte Udvalg var ganske klar over, at den opstillede Sams menligning mellem Høstudbytte og Brændselsbesparelse var ba« seret paa Priserne før Krigen. Dette fremgaar med al ønskelig Tydelighed af de Udtalelser, som Folketingsmand Svendsen, der selv var Medlem af Udvalget, fremsatte ved Lovforslagets før* ste Behandling i Folketinget. Han sagde (Folketingstidende 1917/ 18, Spalte 3568): »Efter det foreløbige Skøn, der selvfølgelig ikke er saa indgaaende og saa grundigt, som det ved længere