Gudenaasagen

Forfatter: S.A. Faber

År: 1919

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sider: 77

UDK: 621.209 L gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000070

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
57 sen en Beregning over Gudenaaanlægets Rentabilitet paa Grund? lag af en Gennemsnitskulpris for en længere Periode af 30 Kr. pr. Ton for Kul å 7000 Kalorier, og hans Konklusion lyder som følger: »Havde man nu ikke haft saa travlt med at skaffe de tidligere Koncessionshavere af med deres Koncession, saa* ledes at Anlægets Udførelse havtle kunnet vente et Aarstid eller to, saa vilde Anlægssummen vel nok kunne være bragt ned til det Tal, som Ministeren gættede paa eller derom; kring. Var man blot kommen ned paa 4,5 Mill. Kr., vilde Anlæget have kunnet betale sig.« Selv om jeg ikke er helt enig med Ingeniør Pedersen i den Maade, hvorpaa han kommer til dette Resultat, er vi dog tem* melig nær ved hinanden, hvad selve Resultatet angaar. Han me- ner, at Anlæget kunde bære sig ved en Anlægskapital paa 4x/2 Mill. Kr. og en Gennemsnitskulpris for gode Kul af 30 Kr. pr. Ton, de tidligere Koncessionssøgende og Professor Rung regner med 2,2 Mill. Kr. og en Kulpris af 18 Kr. pr. Ton, og min Renta?, bilitetsberegning af 7. Maj 1918 svarer omtrent til en Gennem? snitskulpris af 35—40 Kr. pr. Ton ved en Anlægs* og Drifts? kapital af 6 Mill. Kr. Endelig vil der ved en Anlægskapital af 10 Mill. Kr. opnaas Balance ved en Gennemsnitskulpris af ca. 60 Kr. pr. Ton. Holder Kulprisen sig højere i de første Aar efter Driftens Aabning, og lykkes det samtidig at udnytte Vand? kraften fuldt ud, vil det være muligt at afskrive en større eller mindre Del af Anlægskapitalen, saaledes at Balancen senere vil kunne opretholdes ved en tilsvarende lavere Kulpris. I Realiteten er vi altsaa paa det nærmeste enige angaaende Rentabiliteten. Hvortil da de stærke Ord og Beskyldninger? For det er jo dog vel ikke Ingeniør Pedersen’s Mening, at vi Ingeniører skal staa til Ansvar for Prisstigningerne under og efter Krigen? I saa Fald kunde der jo ellers være Grund til at tale om det Ansvar, Ingeniør Pedersen paatog sig ved at fore? gøgle sine Klienter, at Anlæget kunde udføres langt billigere efter Krigen. Et Sted nævner han 3 å 31/, Mill. Kr., et andet Sted 41/2 Mill. Kr. Da Tallene svinger saa stærkt, maa man vel antage, at de skal forstaas »med Forbehold«. Men selv tilnær? melsesvis vilde det naturligvis have været ganske udelukket at komme ned paa saa lave Belob, hvis man havde ventet til efter Krigen med Arbejdets Paabegyndelse. Forholdet er tværtimod