Gudenaasagen
Forfatter: S.A. Faber
År: 1919
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sider: 77
UDK: 621.209 L gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000070
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
sen en Beregning over Gudenaaanlægets Rentabilitet paa Grund?
lag af en Gennemsnitskulpris for en længere Periode af 30 Kr.
pr. Ton for Kul å 7000 Kalorier, og hans Konklusion lyder som
følger:
»Havde man nu ikke haft saa travlt med at skaffe de
tidligere Koncessionshavere af med deres Koncession, saa*
ledes at Anlægets Udførelse havtle kunnet vente et Aarstid
eller to, saa vilde Anlægssummen vel nok kunne være bragt
ned til det Tal, som Ministeren gættede paa eller derom;
kring. Var man blot kommen ned paa 4,5 Mill. Kr., vilde
Anlæget have kunnet betale sig.«
Selv om jeg ikke er helt enig med Ingeniør Pedersen i den
Maade, hvorpaa han kommer til dette Resultat, er vi dog tem*
melig nær ved hinanden, hvad selve Resultatet angaar. Han me-
ner, at Anlæget kunde bære sig ved en Anlægskapital paa 4x/2
Mill. Kr. og en Gennemsnitskulpris for gode Kul af 30 Kr. pr.
Ton, de tidligere Koncessionssøgende og Professor Rung regner
med 2,2 Mill. Kr. og en Kulpris af 18 Kr. pr. Ton, og min Renta?,
bilitetsberegning af 7. Maj 1918 svarer omtrent til en Gennem?
snitskulpris af 35—40 Kr. pr. Ton ved en Anlægs* og Drifts?
kapital af 6 Mill. Kr. Endelig vil der ved en Anlægskapital af
10 Mill. Kr. opnaas Balance ved en Gennemsnitskulpris af ca.
60 Kr. pr. Ton. Holder Kulprisen sig højere i de første Aar
efter Driftens Aabning, og lykkes det samtidig at udnytte Vand?
kraften fuldt ud, vil det være muligt at afskrive en større eller
mindre Del af Anlægskapitalen, saaledes at Balancen senere vil
kunne opretholdes ved en tilsvarende lavere Kulpris.
I Realiteten er vi altsaa paa det nærmeste enige angaaende
Rentabiliteten. Hvortil da de stærke Ord og Beskyldninger?
For det er jo dog vel ikke Ingeniør Pedersen’s Mening, at vi
Ingeniører skal staa til Ansvar for Prisstigningerne under og
efter Krigen? I saa Fald kunde der jo ellers være Grund til at
tale om det Ansvar, Ingeniør Pedersen paatog sig ved at fore?
gøgle sine Klienter, at Anlæget kunde udføres langt billigere
efter Krigen. Et Sted nævner han 3 å 31/, Mill. Kr., et andet
Sted 41/2 Mill. Kr. Da Tallene svinger saa stærkt, maa man vel
antage, at de skal forstaas »med Forbehold«. Men selv tilnær?
melsesvis vilde det naturligvis have været ganske udelukket at
komme ned paa saa lave Belob, hvis man havde ventet til efter
Krigen med Arbejdets Paabegyndelse. Forholdet er tværtimod