Notitser Om Voksplastiken

Stof, Øjnene af Email. Saadan var Benoists Fremstillingsmaade og den blev efter ham den dominerende. I sin lange Virksomhed havde Benoist erhvervet en Mængde Masker og Afstøbninger over bekjendte Personers Ansigter og Hænder. Han fandt derfor paa at udføre fyrstelige Personers Billeder i legemsstore Figurer og udstille dem offenligt, hans saakaldte cercles, der som alt, hvad han virkede, gjorde uhyre Opsigt og bragte ham store Rigdomme. Skjønt der blev arbejdet her i Voks under Kong Frederik III, hvis Vokspousseur paa Kjøbenhavns Slot allerede omtales 1654 (Hof- snedker Hans Balckes Regninger i Rigsarkivet: Afregninger H 32) gjordes dog store Bestillinger hos Benoist. 1672 betalte Kong Christian V til le marcliand-lmnqiiier Nicolas Formont 4000 Livres for legemsstore, i Tidens Dragt paaklædte. Billeder af Kongen og Dronningen, Ludvig XIV og Maria Theresia. Senere træffe vi disse to Billeder paa vort Kunst- kammer. I 1821 noterer Thaarup (Kjøbenhavns Mærkværdigheder S. 20) at de findes der sammen med Hertuginde Louise de la Valli- ére. Om dette sidste Billede er kjøbt i Aarene efter 1667, da hun som ung Pige blev Kongens Maitresse eller mulig efter 1674, da hun blev til Carmelitnonnen Louise de la Miséricorde, er ikke afgjort endnu. Den sidste Tid er den sandsynligste, thi dengang gik hendes Navn Europa over, mere end i hendes Velmagts Dage. Denne Konstellation, Kongen af Frankrig, lians Hustru og hans Maitresse, kom samlet paa Kunstkammerets Auktionsbord 1824. Havde de været til endnu, vilde deres Pengeværd have gaaet over deres oprindelige Kjøbesum. Samtidig med de to førstnævnte Billeder bestilte Kong Frederik et andet af sin Søn Prins Jørgen. De betaltes alle samtidig, Prinsens med 300 Livres. Det sees af Hans Balckes Regnskaber (Afregninger 25) at Prinsens Billede kom her til i 1669: 24/8 1669 »Noch ein futterael mit ein schyebell forne auff zu ziehen l1/^ elle grosz Vierkantig zu Prindtz Jurgen von Wachxsz Posiertcs Conterfey welchcsz ausz Frankreich kommen ist dafur 2 Rd. 2 Mrk. Prins Jørgen lever endnu paa Rosenborg, men ikke standsmæssigt. Han er henvist til et Taarnkammer og staar der i Hans Balckes Glasskab, men er i medtagen Stand. Dog har han sin Allongeparyk i Behold og den alene er et saadant Unikum, at en Istandsættelse bør foretages. Kong Frederik III’s Smag for Benoists Arbejder gjør det sandsyn- ligt, at de to legemsstore, paaklædte Billeder af ham selv og Dronning Sophie Amalie, der endnu findes paa Rosenborg, ere Arbejder af den franske Kunstner. Dc ere velbevarede og give Forestilling om, hvorledes hans Kunstindustri øvedes. Hovederne ere støbte i Voks efter Gibs- modeller, og malede. Plantering synes han ikke at have brugt. Ar- bejdet er i Niveau med hvad, der nu præsteres i kurant Levering. Kon- gens og vist ogsaa Dronningens Effigier afgaves 1824 fra Kunstkammeret til Rosenborg. I det trykte Katalog fra 1828 omtales Kongens Billede saaledes: »Das Bild des Königs Friederich IH in römischen Traclit in einem schwartzen lackirten Schranke, gleich einer Sänfte.« Med disse to Effigier begyndte en Suite af danske, kongelige Per- soner, der vistnok er bleven fortsat, til den sluttede med Kong Frederi k V og Dronning Louises Portrætfigurer. 1768 noterer den lærde Svensker J. 11. Lid én i sin Dagbog, holdt under et Besøg i Kjøbenhavn: »Eftermiddagen besågs Kongl. Kunstkammeren — — i det sjunde (rum) stode Danske Konungers och Drottningars bilder i naturlig storlek, pousserade i wax med kongelig klädsel, sittande i Glasskåp« 1783 fortæller Hanber i sin Beskrivelse over Kjøbenhavn Side 108, at »i det sidste Værelse (samme Sted) ere de fornemme Personers Por- trætter, deels i Von — i Vox seer man Kongerne i Dannemark, med deres Gemalinder fra Friderich III. indtil Christian VI. smukt klædte, og enhver i et Glasskab for sig, og paa samme Maade den danske Prindsesse Anne Sophie, som blev formælet i Saxen, den danske Prinds Georg, Prindsesse Sophie Hedevig, Prindsesse Magdalene af Meklenborg o. s. v.