Notitser Om Voksplastiken
Forfatter: Bernhard Olsen
År: 1896
Forlag: N. C. Roms Bog- & Stentrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 18
UDK: 730 236
(Monumentale Effigier. Miniaturportraiter. Vokskabinetter)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en kvindelig Figur; den er af Gibs, har baaret Klæder og været malet
og forgyldt. Det synes som om Hoved, Hænder og Arme erc støbte
over Naturen, hvad enten dette nu er sket i levende Live eller efter
Døden. Hænderne ere fine og velformede og have et naturtro Sving,
som var fremmed for den gamle Portraitkunst. Sandsynligvis er det
Effigiet af en Dame af Slægten Giøe og stammer fra 16de Aarhundrede.
Nationalmuseet ejer Stykker af 2 andre kvindelige Eftigiekroppe i Gibs,
som ere komne dertil fra Kolding, og som have tjent samme -Formaal,
efter Døden at forevige fornemme Damer i Billeder.
I Tiden mellem 1460 og 1500 forandrede Paradesengens Form sig.
Den gotiske Bænkeseng fik nu en Himmel, støttet af 4 Stolper og blev til
Renaissancens massive Stolpeseng af Træ. Denne Form vandrede og-
saa over i Gravmælet. Vi se paa Kong Christian III’s Monument, udført
i Antwerpen af Cornelius Floris van Vriendt og opstillet i 1579,
Kongen hvile liggende paa en pragtfuld Stolpeseng af Marmor. 1598
rejstes et lignende Monument for Kong Frederik II, udført i Kjøbenhavn
af Gert van Eigen. Kongen er ligeledes afbildet liggende i sin Stolpe-
seng og med foldede Hænder. Det er den sidste danske Konge, som
liar .faaet sin Portraitfigur paa Graven. Ved denne Tid begyndte i Europa
Efligieudstillingen at gaa af Brug og dermed de hvilende Porträttfigurer,
som ved den vare førte over paa Gravmælerne. I Stedet for kom de
pragtfulde Sarkofager af Metal, senere af Marmor, som vi kjende fra
Kongerne Frederik III’s, Christian V’s, Frederik IV’s og deres
Dronningers Monumenter i Roskilde Domkirke.
I det XVde Aarhundrede erobrede Voksplastiken et nyt Felt.
Under fremragende italienske Billedhuggeres Hænder formedes Stoffet til
henrivende Portraitminiaturer i Medaillonform, der frembragtes i Løbet
af det XVI og XVII Aarhundrede i utrolige Masser, at slutte efter
de mange, som endnu ere levnede. Rosenborg ejer to af Kong Christian
IV, Nationalmuseet et af en ukjendt Adelsmand; Cluny, Louvre, Breslau-
museet o. fl. a. hele Serier. Det er Brystbilleder i hel eller halv Profil i
Tidernes rige Dragter. Tekniken skjønnes tydeligt. Der modeleredes
en lille Original. Over denne toges stykkevis Forme: Hoved, Krop, Pibe-
krave o. s. v. hver for sig. I dem støbtes med Voks, blandet med Lokal-
farven og disse Smaastykker samledes derefter til Billede. Tilsidst fore-
toges en Inkrustering, idet Hovedhaar, Skjæg, Bryn, Øjne, Læber, kort
sagt alle Detailler, udgraveredes med et fint Jærn og farvet Voks ind-
lagdes deri. Dette er Voksplastikens Guldalder. Dens skrøbelige Frem-
bringelser have under Glas trodset Tidens Ødelæggelser, idet de ere
bievne omhyggeligt bevarede for deres ubestridelige Skjønheds Skyld.
Til Midten af det XVII Aarhundrede frembragtes de efter den gamle
Methode i usvækket Skjønhcd og vare i saa høj Anseelse, at kongelige
Personer f. Eks. Kong Ludvig XIII selv øvede sig i Poussering. I Kong
Ludvig XIV’s Tid begyndte Kunsten at vige, men den dalede med
et af de frugtbareste Talenter, som nogensinde har dyrket den.
Antoine Beno ist, født J631 f 1717, var Portraitmaler, Voks-
pousseur og Ludvig XIV’s Yndling. Han blev Akademiker 1681 og nobi-
literet, hvilket dog ikke betød noget særlig, da enhver kunde blive det for
20 Livres, men heller ikke nød andet Godt deraf end Ret til at føre Vaaben
og anbringe det paa sine Vogndøre og hvor han ellers vilde sætte det.
I Patentet skriver Kongen, at »Benoist har udført Vort Portrait i farvet
Voks elleve Gange i forskjellige Aldre, Vor kjære Søn fem Gange, Vore
Sønnesønner Hertugen af Bourgogne, Kongen af Spanien og Hertugen af
Berry liere Gange, Dronningerne, Vor højtelskede Moder og Vor Hustrue,
mange af Vort kongelige Hus og andre Prinser og Prinsesser af Vort Hof.«
Af Benoists Arbejder kjendes og nævnes ét Billede, nemlig hans
legemsstore Profilportrait fra 1706 af Kong Ludvig XIV, der nu nyder
en Æresplads i Kongens Sovekammer paa Versailles, men dette ene Ar-
bejde har været nok til at Benoist nu er sat op i Rang med Frankrigs
bedre Portraitkunstnerc. De smaa Miniaturers Methode kunde ikke anvendes
hor. Allongeparykken og Draperiet om Kongens Skuldre erc af virkeligt