Notitser Om Voksplastiken

sted. Det bestod oprindelig uf et Stel af Træværk i Husform, hvorover blev lagt en Peld af kostbart Stof. Det hensattes over Graven, naar Jordfæstelsen var forbi, stod der i nogen Tid og flyttedes atter derhen ved højtidelige Lejligheder. Derefter blev Paradesengen med sit hvilende Effigie vistnok Forbilledet til Gravmonumentet, Tumbaen, der dannedes af en sengelignende Sokkel med en liggende Figur, der havde en Pude under Hovedet og Hænderne foldede i Bøn. Af saadanne nævner Professor. Julius Lange i en Afhandling i »Aarbøgcr for nordisk Old- kyndighed« 1893. 8de Bind, 1ste Hefte, Side 20 som det ældste Eksempel, han kj ender, Grev Konrad af Kurtzbolds Gravmæle i Domkirken St. Georg i Limburg a. d. Lalin. Det stammer formentlig fra Byg- ningens første Tid, 1235 og har romansk Præg. Viollet-le-Duc kjender en billedlig Fremstilling af St. Søren paa sin .Dødsseng. Den findes i en Kirke i Bordeaux og stammer fra Tiden efter 1200. Den Døde ligger her paa en baarelignende Seng med 6 søjleformede Ben. Senere under Gothiken fik Sengen Form af en bred Bænkekiste, hvis Sider (Sengestokkene) og Endestykker smykkedes med en Inddeling i om- rammede Felter, figurlige Fremstillinger, Fyldingsværk eller Slægt- vaaben. Denne Seng var fyldt med Halm og opredt med Læderlagen, kostbare Hynder, Overslag (Sengetæpper) o. s. v. Om Dagen tjente den som Sæde. Over dens Hovedende sad en Himmel, udskaaren i arki- tektoniske Former. De gothiske Tumbacr gjengive denne Seng i monu- mental SkiLkelse og ovenpaa den er anbragt den Dødes Billede med Hænderne foldede i Bøn, hvilende paa sin Hovedpude og ined den ud- skaarne Baldakin anbragt bag Hovedet, da den ikke her kan anbringes over det, som den sad paa den virkelige Seng. Tumbaens Sider ere smykkede paa samme Maade, som Sengens, men de figurlige Fremstillinger ere.her hentede fra Dødskammeret og Ligfærden eller fremstille hellige Begivenheder og Personer. Ved Tumbaens Fod vare store Standstager til viede Lys anbragte, som ved Dødssengen. Ved Figurens Fødder er ofte henlägt en Dyreskikkelse, en Løve, Hund e. L. De sengelignende Tumbacr kjende vi fra vore Kongers Christoffer II’s og Valdemar Atterdags Gravmonumenter i Sorø og fra Dronning Margretes i Roskilde. Naar man betænker, hvor tidlig kjendt den Skik var at tilvejebringe et portraitligt Billede af den Døde, for at han kunde fremstilles paa sin Seng, som om han laa der sovende eller bedende, kan der slet ikke tvivles om, at man i Kong Valdemar Atterdags, og hans nærmeste Efter- kommeres Tid har gjort alt for at komme Ligheden saa nær, som muligt. Raadede man ikke altid over gode Billeder, udførte i levende Live, sav- nede man dog ingenlunde de tekniske Færdigheder, som ere nødvendige for nt tage en Ansigtsmaske. At behandle Voks var en kjendt Ting i Middelalderen, langt mere end nu. At støbe det og forme det var en daglig Gjerning og Øvelsen har det ikke skortet paa, da der var saa stort et Forbrug af Votivbilleder og hellige Figurer allevegne, og da Kirkens Tjenere toge i Arv de Færdigheder, den maatte betragte som uundværlige. Selv om de nævnte Tumbafigurer ikke ere udførte her hjemme, maatte man absolut have gjort alt for at bringe Billeder eller Masker af de Afdøde i de fremmede Kunstneres Hænder. Vi vide, at der blev tagen en Maske over Kong Frederik II’s Ansigt efter Døden og den er formodenlig et af Grundlagene for hans Figur paa Gravmælet i Ros- kilde Domkirke. Højbaarne Personer, der vare fødte til Effigier, vare vel for det meste i levende Live belavede paa at efterlade sig et brug- bart Portrait, enten et første Haands Billede eller en Livsmaske. At tvivle om, at der overhovedet kunde være Tale om Portraitlighed i vore Gravbilleder fra Middelalderen, saaledes som Professor Julius Lange senest har gjort det i sin Afhandling om Dronning Margretes Monument, er der neppe Grund til. Om Effigieskikkens Tilstedeværelse i Danmark have vi ikke levnet skriftlige Vidnesbyrd. Saa meget mærkeligere er det, at vi have tilbage Levninger af danske Effigier. Paa Herlufsholm findes Overkroppen af