Notitser Om Voksplastiken

af en gal Hund, blev der gjort en Voksfigur af ham paa 80 Pd. — mere vejede Patienten ikke — til St. Antonii Alter i Viennes Kirke (Dauphiné). 1458 forærede Hertugen af Bretagne Billedet af et Menneskeben til Abbediet i Bosquieu, Ludvig XI en Vokshund paa 12 Pund til den hellige Martins Alter i Tours, Ridderen Thord Stupe en Falk i Voks til hellig Erik (Plovpenning), for at hans Ynd- lingsfalk, der var død af Kulde, skulde leve op igjen. En Mand, som i 7 Uger havde havt en vissen Fod, ofrede en Voksfod ved Hellig Nils Grav i Aarhus. Endnu eksisterer Skikken i katholske Lande og Tanken er, at naar Helgenen faaer skjænket en Figur, en Fod, en Haand o. L. forestillende syge Mennesker eller Legemsdele, er han forpligtet til at give raske tilbage. Der brugtes Effigier ved Kongers og høje Herrers Ligbegjængelse. En Figur med en Maske, tagen over den Dødes Ansigt, undertiden vel ogsaa i Live, klædtes paa med hans prægtigste Klæder, lagdes paa hans Paradeseng og betjentes af hans Folk, som om han endnu behøvede dem. Her laa Billedet efter den Dødes Rang i indtil 40 Dage. I Frankrig kjendtes Skikken allerede i 12te Aarhundrede. Effigierne bevaredes i Kirkerne eller i fornemme Privatboliger og op- stilledes paa i Øjne faldende Steder, indtil Tøjet faldt af dem af Ælde. 1389, da Kong Carl VI havde været syg, skjænkede han en Statue i Voks til sin Fætters, Pierre af Luxemburgs Pris. Denne var død to Aar forud og havde i den Tid naaet til at gjøre 2400 Mirakler. Figuren be- taltes med 160 Francs — for den Tid en stor Sum — til Vokskunstneren Dyne Rappende i Paris. I Vor Frue Kirke i Paris gjemtes i Middel- alderen forskjellige saadanne Billeder. I England anvendtes Effigier allerede i det 14de Aarhundrede. I Westminsters Abbedi bevares saa- danne Billeder endnu og af dem er Henrik V’s (f 1422) det ældste. Oliver Croiuwell var den Sidste, som nød denne Ære. Da Kong Christian IV i 1614 besøgte Abbediet i Westminster, saa han der liere Effigier. Det bemærkes, at Dronning Elisabeths havde faaet nye Klæder i Anledning af Besøget. Ove Juel skriver i sin Dagbog under Maj 1636: »Vi saa ogsaa sammesteds (Westminsters Abbedi) nogle Konger udi deres fuldkomne Statur og Klæder udaf Vox, saa og Dronning Mar. g areta, Kong Jacob og Dronning Anna.« Mariebibliotheket i Vor Frue Kirke i Halle ejer en Voksfigur, forestillende en evangelisk Gejstlig, som efter paalidelig Tradition frem- stiller Luther. Da inan bragte hans Lig fra Eisleben til Wittenberg, kom det gjennem Ilalle og stod Natten mellem den 20. og 21. Febr. 1546 i Vor Frue Kirkes Sakristi. En Samtidig, Dr. Jonas Coelius i Witten- berg skriver, at før Liget førtes fra Eisleben, søgte to Kunstnere at male et Billede af den Døde. Den ene, som hed L/ucas Fontenagel von Hall og var en Augsburger, gjorde sit Billede, da Liget havde ligget en Nat i Kisten, Om Fontenagel har havt noget med Figurens Ansigtsmaske at gjøre, er uvist, men at den er fra Tiden, vare cle to tyske Billedhuggere Ranch og Rietschel enige om. En Afstøbning findes i Panoptikon: Katalog- nummer 36. 21- Det er Opbevareisen af saadanne Voksbilleder, man formodentlig skylder andre af de Masker, som lindes i Panoptikons Samling. (Sc Kata- logets Nr. 36Pantheon: Nr. 17, 19, 20, 21, 24). I Frankrig kjender man Effigier af følgende høje Personer: Kong Carl V og du Guesclin (1380), Carl VI (1422), Carl VII (1461), Carl VIII (1498), George d’Amboise (1510), Anna af Bretagne (1514), Ludvig XII (1515), Ludvig af Brézé (1531), Frants I (1547), Henrik II (1559), Kardinal de Birague (1583), Hertugen af Anjou (1584), Hertugen af Joyeuse (1588), Catharine af Médicis (1589) o. s. v. lige til Henrik IV (1610) og Prinsen af Condé (1646), der kun blev udstillet i 3 Dage. Med ham ophørte de mandlige Effigieudstillinger i Frankrig, de kvindelige først 1683 med Maria The resia, Kong Ludvig XIV’s Dronning. Samtidig med at Effigieskikken blev almindelig, se vi Gravmonumentet skifte Form. Før 12te Aarhundrede havde det været huslignende, en stiliseret Gjengivelse af Gravteltet, som rejstes over den Dødes Hvile-