Notitser Om Voksplastiken

Frederik III, et Gruppebillede med Sidstnævnte siddende i en Søjle- hal mellem de syv Dyder, Venus og Adonis, hvilke alle anføres i Kunstkammerets Inventar af 1737. Hvorledes Benoists offenlige Udstillinger, de saakaldte cercles vare indrettede, vide vi ikke, men Steele har i sit Tidsskrift The Tafler i 1709 givet et Billede af et waxwork, som det var i London. I hine Dage, da alt var delt efter Rang og Klasse, var der ikke Tale om, at Folk af forskjellige Stænder kunde færdes Side om Side, som i vore Panoptika. Tilskuerpladsen var delt i Pladser til forskjellige Priser og Fremvisningen foregik paa et Theater med Gobelins Tæppe til Forhæng. Her vare Figurerne anbragte i en Rundkreds (formodentlig Benoists cerclé) og midt i denne stode de vigtigste Figurer. Iblandt dem fandtes ogsaa mekaniske, hvilket ikke var noget Under, da vi nu befinde os i Automaternes Guldalder. Der blev musiceret. Benoist forsømte intet for at drage Folk. De anatomiske Voks- kabinetter vare bievne til i Italien hundrede Aar forinden. Han optog dem i sin cercle. 1721 finde vi ct lignende Kabinet i Hamburg, 1723 maaske det samme i Paris. I 1780 aabnede en Tysker Curtius, Kong Ludvig XVl’s Hofkunstner, et Vokskabinet paa Boulevarderne i Paris, altsaa vel i et transportabelt Lokale. Med ham kom det dramatisk Pinende: la caverne des grands vo leurs. Hans Niece og Elev, Bernerinden Mme Tussaud (f. 1760 f 1850) blev Lærerinde i Modelering og Pousse- ring hos Kongens Søster, Mme Elisabeth. Trods sin Forbindelse med Hoffet vovede hun at ride Revolutionens Storme af i Paris og hun for- stod fortræffelig at slaa Mønt af dens tragiske Begivenheder. Hun ud- førte Fremstillinger af Marats Mord og lignende Sensationstildragelser, skaffede sig Afstøbninger af de Gibsmasker, som Konventet lod tage af Guillotinens Ofre: Robespierre, Fouquier-Tinville, Hébert, Carrier og øgede dem med ægte (eller uægte) Sidestykker f. Eks. Kongens og Dron- ningens afhuggede Hoveder. Formodenlig skyldes Mirabeaus Livsmaske ogsaa liende (lindes i Skandinavisk Panoptikon Katalog Nr. 36, 36). I 1802 drog hun til England, først ambulant, senere bofast i Baker Street, London. Hun har efterladt sig Memoirer. Medens Vokskabinetterne i vort Aarhundredes første Halvdel andre Steder tabte al Anseelse og med Rette skyedes for deres Sletheds Skyld, bares Mæe Tussauds stadig oppe ved sin gamle Berømmelse og har til vore Dage været regnet af Engel skmænd for en af Londons første Se- værdigheder. Afset fra de historiske Minder, det rummer, var det under hendes Efterfølgere blevet yderlig slet, gammeldags-kjedeligt, uden Ele- gance og Smag og blev tilsidst, hvad dramatisk Liv og kunstnerisk Sving angaar, langt overgaaet af de senere europæiske ved dette gamle »Museums« uforgjængelige Ry fremstaaede Panoptika. Den ugunstige Stemning, som Markedernes og Forstædernes slette Vokskabinetter skabte mod den hele ceroplastiske Kunst, øgedes ved den nyklassiske Smags Uvidenhed om Antiken. At mange af dennes Billedhuggerarbejder havde været malede, anode Ingen og at et plastisk Arbejde kunde have Værd, naar det ikke var hvidt, blev altsaa anset for utænkeligt. Af den Grund skilte man saa mange fortræffelige Ar- bejder i Voks ud fra vort Kunstkaminer, og blev noget bevaret, var det kun, fordi det fremstillede kongelige Personer. Og selv, hvor dette var Tilfældet, bleve disse Sager kun taalte. Denne Ringeagt for Arbejder i Voks er ikke helt uddød endnu — den lindes hos Alle, som leve paa arvede Forestillinger — mon i Udlandet er det helt anderledes. Selv hvor Talen er om paaklædte Figurer, giver don historiske Interesse dem Hæderspladser i Museerne. Her skal kun nævnes Peter Czars Figur i Eremitagemuseet og Kong Carl XII’s i Germanisches Museum i Nurnberg. De ere klædte i pragtfulde Dragter, som de have baaret i Live, og derfor begge særlig interessante, fordi disse to Fyrster mi staa i Fore- stillingen som klædte med yderste, militaire Tarvelighed og det her ses, at dette dog ikke altid har været Tilfældet. Voksplastiken lever endnu i de offenlige Panoptika, men følger