Notitser Om Voksplastiken

kun de Veje, som Benoist for 200 Aar siden slog ind paa. Dens skjønneste Frembringelse, de fine, polykrome Miniaturer ligge hen som døde Skatte i Museernes Montrer, siden de gik ud af Mode. Underligt var det derfor, og et Tegn paa Ukyndighed baade hos lærde og læge Kunstelskere, da de for nogle Aar siden alle som én faldt paa Knæ for Afstøbninger af en gammel, italiensk Voksbuste, et Kvindehoved, kaldet >Pigen fra Lille« efter dens Hjemsted i et derværende Museum. Det er en almindelig kurant Reproduktion i malet Voks af et skjønt Billed- huggerarbejde, mangfoldiggjort af en driftig Støber. For dette Industri- produkt fandtes ikke Lov og Ros høj nok, medens de gamle, uforlignelige Miniaturer i fin, polykrom Kunst, som ikke overmaledes men virke i et plastisk Materiale, impregneret med Farve, og hvoraf hver enkelt er et Unikum, forbleve upaaagtede. »Pigen fra Lille« er forsvunden fra Markedet og kommer neppe saa snart igjen, men Miniaturerne ligge stadig hen, som døde Skatte, dem ingen vil hæve. Miniaturfrem- stillingen har vel aldrig helt forladt Vokset. Medailleurerne have jævnlig tyet til det og i mange Familier lindes endnu gjemt smaa Portrait- basreliefs. Det myge Voks former sig forbausende let under vore Kunstneres Hænder. Særlig ere smukke, ensfarvede Billeder af Dyr bievne til, men Koloreringen vil ingen binde an med. Vi ere ikke endnu komne bort fra den nagelfaste Mening, at selv ringere, pla- stiske Arbejder, blot de ere hvide eller ensfarvede, rangere højere end de bedste polykrome. N. C. Roms Bog- & Stentrykkeri. Kjøbenhavn.