ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
David og Samuel og David og Goliat ser vi dette. Meget opnaadde man i disse 30 aar, som skiller Honorés arbeider fra Ludvigspsalteret. Der ligger i dette tids# rum et alvorlig teknisk arbeide, individuel stræben, mange bevisste fremskridt og et gjensidig bytte av værdi# fulde kunstneriske erobringer — men, som Vitzthum med rette fremhæver, nogen ny stil har man ikke faat. Det er Ludvigspsalterets kunst man fremdeles bygger paa, med dette arbeides rigdom paa uutviklede mu# ligheter. Den nye pariserstil skaper en række gode og inter# essante arbeider i de gamle kulturbyer i Champagne og øver sterk indflydelse i England. I England indtar fremdeles hofskolen i Westminster den samme ledende stilling under Edvarderne som vi saa under Henrik III, og den engelske forsker Lethaby’s ord, at vi har like stor ret til at tale om en Westminster# skole som man taler om en Sienaskole, gjælder fuldt saa meget under høi# 11 •> vroLt wM? hit 1 & 2ŒË Bruxelles ms. 9961 Kampen om hjertets borg. Kvinder forsvarer sig med blomster mot fremstormende riddere. Peterboroughpsalteret. gotik som i den tidlige periode. Odo og hans søn Edvard maa ha tilhørt den strenge engelske stil som er blit brutt av de mange fremmede malere som arbeidet inden skolen, den franske Johan av St. Omer, den spanske mester Peter og florentineren William. Som nævnt synes I David og Samuel. Nederst David og Goliat. Filip den smukkes breviarium, av mester Honoré. kongen fra 1240 av som sin særlige hofmaler at ha brukt «vor elskede maler» mester William, en Westminstermunk. De gamle guldsmedmesteres kunst synes ikke at ha tilfredsstillet ham længer, og saaledes blev mester William tat til en række arbeider; han har vel formidlet overgangen til den nye stil. Der kjendes fra Windsor verker som antages at være av ham; i dem har han ar# beidet sig ind i den senere stilfølelse. Hans efterfølger blir Walter av Durham, Edvard I’s egentlige hofmaler. Han dekorerer hans stol, smykker dronningens gravsted, maler det pragtfulde antemensale foran høialteret i Westminster. Han utfører ogsaa den rike kroningsstol dekorert med kongebilleder, likeledes de pragtfulde bænke i koret. Er det ogsaa hans stil vi gjenfinder i de rike 91