Norges Malerkunst I Middelalderen

vegt paa kompositionen. Det sammentrængte løses, og vi ser at han lar motivet saa at si frisemæssig rulle op. Det kommer særlig frem i Judaskysset og korsnedtageisen. I Judaskysset har vi en større gruppe mennesker i jevn fremadskridende gang. Det er en langsom bevægelse over det hele, ikke en larmende menneskehop som i Oslokunsten. Ogsaa her er Kristus midtfigur, men komponert ind mellem soldater og apostler med for# ræderen klyngende indpaa sig. Kristus som det markerte midtpunkt gaar igjen# nem alle fremstillinger, ved hudfletningen og gangen til Golgata. Hudfletningen er et bevæget motiv i gammel stil. Ved gangen til Golgata og korsned# tagelsen har vi et rolig motiv med flere personer sat mot et mere bevæget parti. Gravlæggelsen og op# standelsen er stiliserte og vikningsfulde gotiske kom# positioner med en beregnet utnyttelse av de vertikale og horisontale linjer. Tydeligst kommer den nye komposition frem ved at stille Kinsarvikmesterens korsfæstelse ved siden av Nesmesterens. Man vil da med lethet se hele forskjellen. Hos den ene den gamle bundne kompakte komposition, med figurerne som paa rad fylder rummet. Nesmesteren bringer varia# tion ind baade ved figurernes forskjellige størrelse og deres plads. Og der kommer luft ind mellem de forskjellige personer, de modelleres saa at si frem. Og for at binde det hele sammen reiser han parallelt med korset stigerne, som geometrisk indrammer selve Kristus paa korset. Nestavlens mester bryter med Engel. Nes=antemensalet. hele det arkitektoniske utstyr, hele det dekorative blendverk, glemmer dog ikke, at han tilhører en stor arkitektonisk tid med følelse for det matematiske i en komposition. Og dette gir hans korsfæstelse en enestaaende stilling i vort middelalderske maleri. Hvorfra stammer denne kunst? Det forekommer mig utvilsomt at vor mester har været i Paris. Han er helt jevnbyrdig med de store mestere dernede: Ludvigspsalterets mester og den navngjetne Honoré. Man kan vanskelig tænke sig vor mester uten den førstnævnte store pariserkunstners indsats. Men der findes ogsaa, særlig ved et par av de realistiske krigeransigter, antydninger som i mester Honorés kunst er kommet til uttryk. Som vor vestfaçades store billedhugger i Nidaros har Mirakelmesteren i selve Paris latt sig paavirke av de kunstnere som paa hans tid arbeidet der, optat det spi# rende i tidens kunstfølelse og paa sin maate bearbeidet dette. Hvorvidt han er nord# mand eller utlænding, kan vi ikke avgjøre, heller ikke hvilke veie han har tat for at naa fra Paris op til Bergen. Ikke vet vi, om veien f. eks. er gaat over London eller Øst#England. Der kan kun med bestemthet sies, at under den franske kulturbølge som under Magnus Lagabøter og hans efterfølgere paa saa mange omraader kom op til vort land, der vil Maria#Miraklers mester ved siden av Vestfaçademesteren i Trondhjem staa som den markerte kunstnerpersonlighet. Hans kunst har været med at præge vor senere stilutvikling. 107