Norges Malerkunst I Middelalderen

Anna og Joakim utvises av templet. Oddatavlen. ’11 MARIA.LEGENDENS MESTER en forbindelsen med England hørte ikke op, fordi en stor fransk? paavirket kunstner hadde slaat sig ned i Bergen. Man kan formelig høre de engelskvenlige i Bergen fremdeles gaa og tale om ørikets kunst. Den franske modekunst fandt de selvfølgelig høist merkelig, der var herlige farver og liv over billederne — men i England var man kommet endnu længer. Hvordan de middelalderske æstetikere uttrykte sine engelske kunstsympatier, vet vi ikke, men de grunde som dikterte denne forkjærlighet, var først og fremst det maalbevisste arbeide henimot monumentalitet, som her ydes. I Frankrike er maleriet fra begyndelsen av bokkunst. Ikke siden, men boken som helhet er gjenstand for utsmykning. I England faar den enkelte figur et ganske andet selvstændig liv, blir saa at si arbeidet plastisk frem. Dette gir tillike den begyndende realisme et godt støt fremover. I England og Italien hadde man en følelse av, at det at lage et maleri var noget ganske andet end at illustrere en bok. Maleriet var i disse lande en kunst for sig, som hadde sine egne love og brøt sine egne veier. Disse engelskvenlige fik sin kunstner i den merkelige mester av Oddatavlen med fremstillinger fra Marias barndom. Det er de apokryfe evangeliers skildringer av Marias forældre og hendes barndom, som vor mester har benyttet. Nederst tilvenstre ser vi ypperstepresten vise Anna og Joakim væk fra templet og skille egtefolkene fordi de ikke var velsignet med barn. Det næste billede viser Maria fødsel, dernæst hendes fremvisning i templet, samme motiv som paa Tizians berømte billede, samt tilslut hendes 15 113