Norges Malerkunst I Middelalderen

 Marias og Elisabeths møte. Freske av Giotto i Madonna dell'Arena, Padua. TIDENS MESTERVERK otikens strenge enhetsstil var utvilsomt en fare for de frie kunster. Arkitekturens dristighet formindsket vægflaten til et minimum. Mosaiker og vægmalerier fortrængtes, og glasmaleriene overtok deres rolle. Malerkunsten gjemtes bort i boken. Rigtignok verget de frie kunster sig, og de fik ogsaa god hjælp; vi saa hvorledes Hen? rik III fremmet det monumentale maleri, og stort set er vore ante? mensaler med sin sterke og individuelle holdning likesom forsøk paa at skaffe de frie kunster lys og luft, saa de ikke rent skal knuges under arkitek? turens sterke favntak. Men lyset og luften for de frie kunster skulde ikke Norden magte at skaffe. Det blev Italien som løftet ut i dagen alle de indestængte kræfter. Hvad tiden trods arkitekturens mægtige pathos stræbet imot, nemlig friere uttryksformer for kunsten, det toner en samlet imøte i mesterverket, Giottos ungdomsarbeide i Madonna dell’Arena i Padua fra 1305. Det vilde føre for langt at gjennemgaa dette Giottos ungdomsarbeide. Det er Marias og Kristi liv som skildres, saaledes som vi kjender det fra vore egne malere. Men hver scene faar noget alment og tidløst. Selve handlingen forsvinder bak billedets sjælelige indhold, og den lever i ens bevissthet paa denne rene sjælelige grundakkord næsten som musik. Og dog er fremstillingerne nær knyttet til handlingen. Giotto er 127