Norges Malerkunst I Middelalderen

St. Olavs skrinlæggelse. Trondhjems^antemensalef. Nationalmuseet, Kbh. TRØNDERSKE HELGENBILLEDER et er selvsagt at Olavslegenden kunstnerisk særlig har været dyrket i Nidaros, og at Olavs?antemensaler har været yndet arbeide i byens kunstproduktion, kan man vel gaa ut fra. I fremstillingskredsene av St. Olav har dr. F. B. Wallem ret til at skille mellem en historisk Olav, en sagnets og en legendens. Hvordan fremstillingen lagvis har utviklet sig, lar sig med vort nuværende kjendskap til materialet ikke klarlægge. Paa de ældre billedserier optræder fremstillingerne om hverandre. Den historiske Olavs billedkreds har vel formet sig i Nidaros; fremstil? lingerne paa dette punkt er konkrete og korrekte efter sagaen. Til de legendariske billeder kan man derimot let tænke sig forbilleder utenfra — særlig da fra England, hvor Olav tidlig blev dyrket. De ældre billedserier vi har, er psalterbilledet fra Bury St. Edmund’s i Yates Thomp? sons samling, Kaupanger? og Trondhjems?antemensalerne, samt reisealteret av hvalros? tand i Nationalmuseet i Kjøbenhavn. Man maa gaa ut fra, at den ældste Olav var den sittende. Tidlig fremstilles han ogsaa tilhest. Middelalderens sterke følelse for det arkitektonisk avbalancerte har dog sikkert ikke benyttet rytterbilledet som midtfigur for antemensaler, mens det som sagt er tydelig, at St. Olav tidlig i enkeltfremstillinger maa ha optraadt ridende. Høigotikens interesse for den opreiste skikkelse har git os den staaende St. Olav. Omkring den sittende eller staaende Olavsskikkelse som midtfigur har vi saa hat fremstillinger fra Olavs historie samt fra legenden og sagnet. Legende? 149