ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
en række legendariske motiver om Maria som frelser en døende munk og et barn. Mere fabrikarbeide er korsfæstelses; tavlen fra Røldal. Det kan næsten være typen paa en religiøs folkelig altertavle med det onde fremstillet saa enkelt og forbrydersk som mulig og helvedets gap med menneskesjælene saa avskrækkende som mulig. Særlig drastisk har tolke; fantasien arbeidet paa utformningen av djævelen. Vi har her en liten spillende paa horn i en fornøielig og karakteristisk narredragt, og vi har nogen fæle dyr. Fra malerlegenderne husker vi, hvilket 1 arbeide der blev lagt i den ting at frem; stille djævelen saa motbydelig som mu; Antependium fra Stafafells kirke paa Island. Nationalmuseet, Kbh. lig. Her har vi et folkelig resultat. Selve kolorismen er yderst forenklet, men ogsaa her gaar igjen litt av de store traditioner. Det murrøde er nu fremherskende. Vi har tillike forsøk paa nuancering gjennem lys og skygge, men alt yderst enkelt. Den rene strek tilfredsstiller dog ikke. — I det hele tat kan vi fra dette billede se ut over for; falds kunsten, saaledes som den trivdes i de vestlandske bygder, efter at vi blev hen; vist til os selv. Det er maleriet sent i det 14. aarh., efterat vi begyndte at tygge drøv paa forældede stiltanker og lavet folkeornamentik og dialekter, mens høvdinge; kulturens tid var forbi. Forsaavidt er billedet et typisk utslag av den vestlandske altertavleindustri. Vi gjenfinder i antemensalet fra Røldal linjen fra Bergens store mestere med den høit opdrevne kolorisme, som her har endt i bygdemaleriet. Endnu en gruppe kan gi et bidrag til forstaaelse av vore antemensaler, nemlig de Antependium fra Hrafnagil kirke paa Island. Nationalmuseet, Kbh. broderte antependier, som i stort antal skriver sig fra Island. De virker like; frem som erstatning for de malte tav; ler og gaar med sit ofte helt degene; rerte formsprog kulturhistorisk ind i denne gruppe. Strengere stilistiske studier lar sig derimot ikke gjøre paa dette grundlag. Flere av disse antependier har Maria;fremstillinger, og de kan med al sin keitede og primitive søm dog gi et billede av den kulturkreds vore store Maria;mestre arbeidet i, belyse alle de legender som var gjængs i kunstnerateliererne og som den mid; delalderske fantasi kredset om. Det avbildede antependium fra Sval; bards kirke paa Island er et saadant 175