Norges Malerkunst I Middelalderen

PH ww tamfe Kongen overrækker et retsdokument. Gl. kgl. saml. 1154 fol., Kgl. Bibi., Kbh. kl Foran Mannhelgebolken. Krigere i skibsstavnen. Foran Landevernsbolken. Gl. kgl. saml. 1154 fol., Kgl. Bibi., Kbh. bok. Under har vi i dyreskikkelser urettens magter som trykkes til jorden. Det er kongespeilets og hirdskraaens regent vi har for os i et kongelig repræsentationsbillede præget av tidens høitidelige og formelle kultur. Men over de jordiske magter, over konger og biskoper, sitter verdens herre med retfærdighetens to sværd i sin mund. Det er Guds domme som uttales gjennem statens og kirkens øverste repræsentanter, som knælende bøier sig for den evige. Det skolastiske i tiden yndet at stille magter, begreper mot hverandre. Det du# alistiske princip som tidens filosofer bygget paa, gaar stadig igjen i kunsten, og her ut# vikler dette sig likefrem til et juridisk genremaleri. I Kristendomsbolken staar konge og bisp som saa ofte i livet overfor hverandre, kongen med retfærdighetens sværd og eplet, bispen med sin stav, i dette tilfælde for sammen at danne bokstaven D. Kristendoms# bolken var som bekjendt et kildent punkt, idet geistligheten vilde at alt vedrørende den kirkelige ret skulde utgaa fra biskoperne og i et og alt grundes paa den kanoniske ret, hvilket ogsaa delvis lykkedes under Magnus Lagabøter. I det bekjendte Nidaros bysegl har vi dette motiv videre utviklet; kongen og bispen staar mot hverandre, og yderligere er kirken og slottet avbildet, mens repræsentanter for folket nedenfra ser op til disse to sterke magter i det middelalderske samfund. Denne dualisme utvikler sig videre, idet dog det genreagtige mere og mere kom# mer i forgrunden. Foran Landevernsbolken har vi et litet kulturbillede. Folk indkaldes 196