Norges Malerkunst I Middelalderen

 Jord indløses. Foran Landabridge. Gl. kgl. saml. 1154 fol., Kgl. Bibi., Kbh. Godseier og leilænding. Fra Landsleiebolken. Gl kgl. saml. 1154 fol , Kgl. Bibi., Kbh. Men i bokens marg rundt om den høitidelige lovtekst med de ceremonielle frem# stillinger og de profane billeder spiller livet selv. Her sitter smaafuglene paa sin kvist mens jægeren nærmer sig, her springer haren avsted fulgt av ræven, som kaster sig fremover i lange sprang, her ser vi et langhalet paafuglepar sitte paa grenen og kurre. Og vi har andre mere fantastiske dyr. Et billede viser det muntre hofliv. To riddere i fuldt turneringsutstyr rider i karriere mot hverandre. I disse randtegninger har vi den gotiske naturalisme, som saa spontant og uberegnelig bryter ind i stilen. Selv om naturalismen endnu blot ligger i kime, saa er det nok denne som skal være med at skape den nye kunst. Netop her har vi en del og ikke nogen uvæsentlig del i det totalbillede vi maa danne os av gotiken. Heller ikke hos os maa den oversees, selv om denne naturalisme i vor kunst blot blir et litet dekorativt ornament som ikke for# maar at utvikle de kræfter den bar i sit skjød. Det blir ute at disse «drôleries» sammen med de realistiske strømninger bidrar til at sprænge det høitidelige gotiske maleri og bane vei for det store flanderske gjennembrudd. Hos os kan vi blot konstatere at sprængstoffet foreligger. Som flamlænderen Thrand Fisiler (fusilier) ved Erik Magnus# søns hof eksperimenterte med krudt, saaledes har ogsaa vore kunstnere eksperimentert med tidens stilistiske sprængstoffe, men det blev andre lande og senere tider forbeholdt kraftig at utnytte disse virkemidler og forstaa deres betydning for en ny kunst. Gustav Storm har gjettet paa, at haandskriftet skriver sig fra Bergen og har tilhørt 198