Norges Malerkunst I Middelalderen

anden side den romerske høvedsmand Longinus, hedendommens repræsen# tant, han som blev seende ved Kristi blod, og som lever i kunst og legende paa sin replik: «Vere filius Dei erat iste». Motivet fortsætter i følgende halvmedaljoner: Ved siden av Paulus staar den blinde beseirede jødiske sys nagoge, ved siden av Petrus den seis rende kristne kirke. Arbeidet er holdt i ultrasmarineblaa og røde toner. Over de store figurer er en holdning, som peker mot tidens største kunst. Det brutte over synagogen, det seierssikre over kirken er uttalt paa en enkel, helt monumentalt virkende maate. Paa et meget feilfuldt latin, som viser, at vor maler ikke var geistlig, har han, sandsynligvis efter en optegnelse, han eiet, längs billedets kant sat et leoninsk heksameter, som kan oversættes saaledes: Han, du paa billedet ser, er hverken Gud eller men’ske. Baade men’ske og Gud er han, som billedet viser. Samtidig med at kunsten netop i denne tid frigjør sig mere og mere fra geistlig# heten, saa finder man ogsaa spor til en begyndende specialisering. Det er de kunst# neriske laug, som vokser frem. Den kirkelige kunstner var langt mere alsidig end den verdslige. Selvfølgelig tok denne utvikling mot kunstens specialisering lang tid, men vi ser ved Henrik III’s hof først omtalt Odo av Westminster og hans søn Edvard. Efter alt at dømme har de været kunstledere i større stil med utdannelse som guldsmede. De utførte en række malerier, men fra 1240#aarene gik kongen mere og mere over til at la William av Westminster utføre de rene male# rier i sine slotte. Han synes udeluk# kende at ha været maler i mere speciel forstand. Noget av det samme kan tænkes at ha været forholdet mellem Ulvik# og Kinsarvikmesteren. Kin# sarvikmesteren virker i høiere grad som maleren, specialisten, ikke blot ved farverne, men der er ogsaa en ganske anden monumentalitet over hans figurer. De synes tænkt for større flater, likefrem med monumen# talkunst for øie. Man kan forstørre disse billeder, og de vil bevare hele sin holdning, næsten vinde paa det. Kirken og synagogen saavelsom apost# k£u£K3 Djævelens fristelse. Kristina=psalteret. Kgl. Bibl., Kbh. 34