Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
er særlig nedfarten til helvede av interesse. I et udyrs svælg aapner sig en port.
Mellem tænderne ser vi sjæle stige op mot ham, som med seirsfanen i haanden skrider
ned og forkynder at døden og djævelens vælde er overvundet. Ovenfor sitter i fans
tastiske dyreskikkelser to djævle og gasser sig mellem lidende menneskesjæle. Det er
netop i saadanne billeder, at middelalderens sjæleliv kommer til uttryk, det er stems
ningen fra Draumkvæde op til Divina commedia.
Det urolig kalligrafiske i Aalsmesterens linje møter vi ogsaa med tydelighet igjen
i Vang. I det hele tat er det klart at vi staar foran nær beslegtede arbeider, men
fordi originalerne ved Vang mangler, kan det aldrig bli andet end hypoteser, hvors
vidt Aalsserien og Vangsserien har samme mesterhaand eller ikke. Der er likhetss
træk, og der er ogsaa ting som tyder paa, at vi i Aal staar likeoverfor en mester som
i sterkere grad end Vangsmesteren hat tat skridtet henimot bondemaleri og folkekunst.
Den opløste ornamentik og den litt degenererte tegning tyder i den retning, likeledes
den mere konservative fastholden ved ældre stilprinciper, f. eks. de arkitektoniske
indramninger og linjespillet ved dragten, som Hallvardsmesteren har forlatt. Vangss
mesterens linje og hans ornamentik synes fastere og mere stilpræget, av den grund
heller ikke saa sterkt præget av bondekunsten.
I hele tat er det dekorative hos Hallvardsmesteren av betydelig interesse og er
utvilsomt beslegtet med en prydkunstner som arbeidet i Vestre Slidre kirke. Her
møter vi en kunstner med rik dekorativ begavelse. Av hans figurfremstilling har vi
kun bevart en engel, saaledes at vi litet kan dømme om hans figurstil; derimot er
hans ornamentik kraftig og festlig. Sin kolorit driver han op ved i høi grad at ut?
nytte det sorte. Det benytter han i store partier som en slags bakgrund for sin orna?
j^^
■^18
1
^
JMB
_ h^^^Yf/
3£
'C’•
^-
^ >1
Scene fra Hallvardslegenden og fremstilling av tronende Kristus. Vangs kirke i Valdres. Efter tegning av F. W. Schiertz i 1841.
66