ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
er særlig nedfarten til helvede av interesse. I et udyrs svælg aapner sig en port. Mellem tænderne ser vi sjæle stige op mot ham, som med seirsfanen i haanden skrider ned og forkynder at døden og djævelens vælde er overvundet. Ovenfor sitter i fans tastiske dyreskikkelser to djævle og gasser sig mellem lidende menneskesjæle. Det er netop i saadanne billeder, at middelalderens sjæleliv kommer til uttryk, det er stems ningen fra Draumkvæde op til Divina commedia. Det urolig kalligrafiske i Aalsmesterens linje møter vi ogsaa med tydelighet igjen i Vang. I det hele tat er det klart at vi staar foran nær beslegtede arbeider, men fordi originalerne ved Vang mangler, kan det aldrig bli andet end hypoteser, hvors vidt Aalsserien og Vangsserien har samme mesterhaand eller ikke. Der er likhetss træk, og der er ogsaa ting som tyder paa, at vi i Aal staar likeoverfor en mester som i sterkere grad end Vangsmesteren hat tat skridtet henimot bondemaleri og folkekunst. Den opløste ornamentik og den litt degenererte tegning tyder i den retning, likeledes den mere konservative fastholden ved ældre stilprinciper, f. eks. de arkitektoniske indramninger og linjespillet ved dragten, som Hallvardsmesteren har forlatt. Vangss mesterens linje og hans ornamentik synes fastere og mere stilpræget, av den grund heller ikke saa sterkt præget av bondekunsten. I hele tat er det dekorative hos Hallvardsmesteren av betydelig interesse og er utvilsomt beslegtet med en prydkunstner som arbeidet i Vestre Slidre kirke. Her møter vi en kunstner med rik dekorativ begavelse. Av hans figurfremstilling har vi kun bevart en engel, saaledes at vi litet kan dømme om hans figurstil; derimot er hans ornamentik kraftig og festlig. Sin kolorit driver han op ved i høi grad at ut? nytte det sorte. Det benytter han i store partier som en slags bakgrund for sin orna? j^^ ■^18 1 ^ JMB _ h^^^Yf/ 3£ 'C’• ^- ^ >1 Scene fra Hallvardslegenden og fremstilling av tronende Kristus. Vangs kirke i Valdres. Efter tegning av F. W. Schiertz i 1841. 66