Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

Forfatter: A. Forster

År: 1877

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 70

UDK: 5

EFTER

PROF, DR. A. FORSTER,

OVERSAT AF

J, S. Deichmann Branth.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
i samme Retning, som tillige er den Retning, hvori Solen drejer sig’, og at deres Baner ere i næsten samme Plan, nemlig Solækvatorens udvidede Plan, saa ledes man til at tro, at det er samme Aarsag, hvilken det mi end maatte være, som har havt overvejende Indflydelse paa hele Solsystemet, og at Overensstemmelsen i Banernes Retning og Stil- ling er en Følge af den Overensstemmelse, som de have havt med den materielle Aarsag, der satte dem i Bevægelse.» Til disse Grunde føjede Laplace endnu Be- tragtningen af Banernes ringe Ekcentricitet og slutter med at sige: « Betragtningen af Planet- banerne fører os til at antage, at Solatmosfæren paa Grund af en uhyre Varme oprindelig liar strakt sig- ud over Planetbanerne, men lidt efter lidt ved Afkøling bar trukket sig sammen til sine nuvær- ende Grænser. I den Urtilstand, som vi gaaledes antage for Solen, maa den have lignet de Taage- stjerner, hvilke vi igennem Kikkerten se som en mere eller mindre glimrende Kærne, indhyllet i en svagere lysende Taage.y Dersom man til disse Grunde endnu kunde føje Bevis for, at alle Himmellegemer i vort Sol- system dannes af de samme Grundstoffer, saa vilde Hypotesen nærme sig til at være bevist. Men hvorledes kan man nogensinde haabe at kunne foretage en kemisk Analyse af Legemer, som be- finde sig i en Afstand af over 20 Millioner Mil,