Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

G Om en videnskabelig- Udforskning af alle Tings Begyndelse kan der ikke være Tale, da vi ikke kunne have Forudsætningen derfor, nemlig Kund- skaben om, hvorledes det vi kalde Begyndelsen hænger sammen med hvad der er forud for den. Vi forstaa saaledes ved Begyndelse eller første Til- stand det mere eller mindre fjerne Led i Rækken, som vi kunne naa og tage til Udgangspunkt. Det yderste Led, som vi for Tiden kunne naa i Universets Historie, er den af Kant og La- place antagne Tilstand af en Ildtaage. ^Naar man», siger Kant, «overvejer, at Planeterne med deres Drabanter, som kredse om Solen, alle bevæge sig Strauss: „Vi faa ingen Gud, men et paa sig selv hvilende, i Fremioningernes evige Veksel sig selv ligt Universum.“ Denne Paastancl indeholder dog ret beset det samme som vi sige, nemlig at man ved at forfølge Kæden af Aarsager og Virkninger ikke kan komme ud over verden, hvoraf tillige følger, at Verdens Grund kan ikke findes i Verden. Da nu ifølge Aarsagens Grundsætning Alting maa have en Grund, men Verden ikke har sin Grund i sig selv, saa maa Grunden findes udenfor Verden. Denne Slutning, som er lige saa slaaende i den enfoldige Form: „Verden kan ikke være bleven til af sig selv, lige, saa lidt som et Hus eller en By kan bygge sig selv“, foragtes m aaske af dem, hvis religiøse Tro er kommet ud over den Svagheds- tilstand at behøve Grunde; men dette indbildte høje Stade er i Virkeligheden kun Affektation, da en Tro uden al Grund ikke just er noget kosteligt Klenodie. O. A.