Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

5 Disse Formodninger gaa ud paa, at det Stof, hvoraf vort Solsystem bestaar, i Begyndelsen har dannet en glødende Taage af uhyre Udstrækning, men ringe Tæthed. Solen, Planeterne og1 Maanerne ere da den fortættede Taagemasse. Saa kan man jo rigtignok spørge: Men livad var der saa før Taagen ? hvordan er Taagen blevet til? Erfaringen lærer os at søge Oprindelsen til enhver Fremtoning- i en foregaaende A ar s ag, at spørge efter en til- strækkelig Forklaring, og saaledes spørge vi be- standig videre, drevne af Kavsalitetsprincipet, ifølge hvilket enhver Tilstand er Led af en Kæde, hvis Begyndelse og Ende eller Fortid og Fremtid maa være fæstet i Evigheden. Logisk Nødvendighed tvinger os til at anerkende en udaf Evigheden virkende skabende Urkraft. * * Som kunne tjene til Motto for alle virkelige Tænkeres og Naturforskeres Behandling af disse Spørgsmaal: „Magna- i’tim rerum etiam tennis notitia in pretio habetur.“ Qyers. Anm. * Aarsagens Grundsætning kaldes i Fysiken Ligegyl- dighedens (Inertiens) Lov. Man har vel erklæret, at vi ved Slutninger ikke kunne komme ud over Verden eller faa nogen Forestilling omen Aarsag, hvis Virkning Ver- den skulde være, men kun om en Substans, hvis Acci- denser ere de enkelte Væsener. (Det sidste er dog ikke me- get filosofisk tænkt, thi er Substansen Nødvendighed og ikke Frihed, saa maa ogsaa hvad der følger af Substansen være nødvendigt, og der bliver ingen Plads for Accidenser eller noget, der kunde være anderledes). Saaledes siger